[L.S.]

Der er givet nogle der vil mene, at de der er kommet igennem nåleøjet, og efter lang ydmygende kamp har fået tilkendt en permanent ydelse som f.eks Førtidspension, bør holde mund med yderligere påpegning af fortsatte lovbrud og direkte overgreb fra kommunal side, mod handicappede/hjælptrængende borgere, og blot være tilfreds med den permanente indkomst der nu er sikret.

Det er dog en logisk umulighed, idét disse overgreb efter bedste Salamimetode, fortsat udhuler og forrringer forholdene for den gruppe samfundsborgere der netop er vurderet så svage og hjælptrængende, at ydelserne til en start er gjort permanente, og roen derfor i princippet skulle kunne sænke sig over den pressede husstand.

Virkeligheden er dog, at løbende 'justeringer', 'tilpasninger' og omformuleringer af tolkning af love og regler på Social - og Sundheds-området, drypvis og fortløbende forringer og endeligt fuldstændigt fratager borgeren hjælp der burde - eller hidtil har været - ydet, med stærk forringelse af den syge/handicappedes livskvalitet til følge.

Kræfterne og trangen til fortsat at råbe op om disse overgreb, drukner dog ofte i 'Breaking New' om tilsyneladende meget vigtigere ting set med det omgivende Samfund -eller mediernes- øjne.

Skadevirkningerne og den store menneskelige smerte og pris der dermed betales, er dog stærkt aktuel for den enkelte syge og handicappede dansker.

Fatuelt er jeg bisidder for en borger på ftp, der pt oplever, at ikke-medicinsk uddannede sagsbehandlere nu også mener sig lovunderstøttede til at sidde og pille i Borgerens Apoteksudskrifter, (indsendt ifbm en ansøgning om Merudgifter efter §100), og vurdere effekten af udvalgte - selvfølgelig receptpligtige og lægeudskrevne - medicintyper, og efterfølgende nægte af medtage dem i borgerens samlede medicinudgifter - en udgift der sammen med andre Merudgifter, skal være på kr.mindst 6000 årligt, før Merudgiftsydelsen bliver igangsat.

Sagen ligger for 3.gang og på i alt 3. år hos Ankestyrelsen, idét der ved hver hjemsendelse til kommunen for Genbehandling af sagen (idét Ankestyrelsen hver giver Borgeren medhold i klagen over den pågåede sagsbehandlingen) blot fra Kommunal side foretages en sjusket genbehandling -herunder opfindelse af nye selvopfundne tiltag som f.eks ovenstående medicinfravælgelse - og sålænge der ikke er KONSEKVENS for disse lovbrud fra personalets side, kan sagen trække ud i det uendelige.

Og kan af borgere på de permanente ydelser, der dagligt forringes i det småskjulte, med garanti opleves som et lige så voldsomt overgreb, som krav om elektrochock m.m.

Desværre er der endnu ikke kommet nogle politikere til undsætning omkring lige præcis denne forhalingspraksis, så der f.eks kunne sættes en maksimumgrænse for, hvor mange gange en sag kan havne hos- og hjemvises til genbehandling fra- Ankestyrelsen.

Og der er intet afgørelsesændrende klageorgan over Ankestyrelsen.

Borgeren er på næste trin henvist til en civilt søgmål som kun en promille af de syge/handicappede/overførselsindkomstmodtagere reelt har råd til.

Tvungne operationer, elektrochok og langsom økonomisk kvælning, er derfor alle sider af samme betændte sag...den ulovlige - og efterhånden direkte livstruende - 'sagsbehandling', der foregår i de Danske kommuner.

Lige nu.

LIge her i landet.












HUSK: