Kan da lige fortælle, at jeg fik en en afgørelse fra kommunen for nogle dage siden. Jeg kan ikke med ord beskrive hvor nervøs, jeg var, da jeg skulle åbne det brev, men heldigvis var lettelsen stor kort efter, da brevet bekræftede, at min pension nu er permanent, og uden mere kontrol. Der stod også i brevet, at jeg selv havde henvendt mig til dem, da jeg ikke kunne forstå, at det skulle tage dem så lang tid, så det har åbenbart sat lidt skub i tingene, at jeg har presset lidt på, og det er jo dejligt nok, at det hjalp!
Det er skønt med endelig ro nu, men nu er der nogle nye følelser og tanker, som man skal vænne sig til. Alt omkring ens "arbejdsliv" er reelt set slut nu. Det er faktisk svært at sluge, og følelsen af fiasko og nederlag er virkelig stor nu igen. Man havde så småt accepteret tingene mere og mere, men så nu hvor man får det svar, som man havde håbet på, så er det på samme tid hårdt, da man ikke kun selv, men også systemet, har erkendt, at en førtidspension er ens levebrød resten af livet - eller i det mindste til man når folkepensionsalderen. Man finder sgu nok aldrig den "fuldstændige" indre ro, og det er nok dét, som jeg først og fremmest skal nå til accept af.
Men jeg er ihvertfald glad for endelig at kunne ligge bekymringen omkring fremtidig økonomi, og vide med sikkerhed at mine levevilkår på det grundlag er permanente og stabile. Det er da altid noget!
Held og lykke til jer andre
