[Anny]

Der vil helt givet ske misbrug, ligesom der før og nu bliver begået overgreb og magtmisbrug overfor mennesker i et afhængighedsforhold, i vort såkaldte veldfærdssamfund.

Jeg fulgte opfordringen i underskriftindsamlingen, og skrev til 9 politikere. Modtog tre autosvar og et rigtigt:

Kære folkevalgte!
Jeg har ikke for vane at kontakte Jer, har faktisk aldrig prøvet det før, men da I er i færd med at vedtage en lov som tillader tvangsbehandling, må jeg reagere med en personlig beretning som protest.
Min søn blev for nogle år siden af pædagogen på sit bosted ledsaget til lægen, for at tale om, hvorfor han sov dårligt og ikke kunne passe sin skole, et STU-tilbud. Han fik ”en lille pille til natten” som jeg fik det refereret, tænkte at det nok var en mild sovepille, slumrepille, eller sådan. Men efter nogle uger spurgte min søn mig om ikke jeg nok ville spørge hans lærer om hvordan han var anderledes. Han følte sig nemlig som gående ved siden af sig selv. Da der var gået et par uger mere havde han taget 10 kg på, og ”gik på nettet” og fandt ud af, at han havde fået psykofarmaka. Fuldstændig ulykkelig bad han mig om at tage med sig til lægen, for at komme ud af det ”lort”. Her fik vi oplyst, at pillerne var givet på mistanke om depression, og at min søn da bare kunne lade være med at tage dem hvis han ikke syntes de gavnede.
Han slæbte sig igennem det sidste halve år på skolen, skiftede læge og trænede sig selv i form igen. Havde mistet tilliden til pædagogerne og flygtede nærmest fra bostedet til egen lejlighed, og har det i dag fire år senere forholdsvis godt, men kan ikke tilgive fejlbehandlingen, pædagogisk og lægeligt. Retshjælpen kan ikke anbefale at rejse en sag, som falder i to forskellige sektorer. Vi fandt dog socialstyrelsens anonyme indberetningsmulighed, men er altså efterladt med en erfaring fra systemerne som springer over hvor gærdet er lavt i behandlingen af andre mennesker.
Min søn har kompleks autisme.
Venlig hilsen xxx

Her er svaret:

Tak for din henvendelse. Din personlige beretning gør meget stort indtryk på mig. Det er derfor også vigtigt for mig at understrege, at den lov du henviser til, på ingen måde omfatter din søn.

Som jeg læser din beretning, så har din søn fået at vide, at han har fået et sovemiddel, men har i stedet fået et antidepressivt middel – uden at tale med din søn om det. Loven forudsætter netop, at lægen og andre sundhedspersoner altid skal sikre patientens samtykke – og kun hvor det ikke er muligt, kan loven eventuelt anvendes. Men det vil forudsætte, at du som nærmeste pårørende eller en værge skal involveres. Præmisserne for, hvornår man kan igangsætte behandling, selv om patienten modsætter sig er ret præcise, og der skal altså være tale om livsnødvendig behandling. Det kunne eksempelvis være den svært demente, som modsætter sig at tage medicin, men som skal behandles for en alvorlig urinvejsinfektion, fordi alternativet både er smertefuld og livstruende. Her vil personalet – med de pårørendes accept få lov til at ”smugle” pillen med i en skefuld grød eller lignende. Sådan gør personalet på plejehjem allerede i dag – men uden den nødvendige lovhjemmel, og det bliver ikke registreret. I fremtiden har personalet loven i ryggen og skal registrere, at medicin gives på denne måde.

Din søn ville jo have været i stand til at sige fra, hvis han havde vidst, hvad lægen gav ham. Og han var selv i stand til at konstatere, at det medicin han tog, var noget andet end det lægen havde sagt han fik. Den situation er ikke omfattet af loven. Den er i strid med loven, og din søn er i sin gode ret til at klage.

Om han kan få ret afhænger desværre af, om I kan bevise, at han modtog medicinen i den tro, at det var sovemedicin. Men du må meget gerne hilse din søn fra mig og sige, at han er blevet fejlbehandlet, og at det er uacceptabelt, det han har været udsat for. Der er ikke lovmæssig hjemmel til den behandling og han kan forvente, at en anden læge aldrig ville udsætte ham for det samme.

Med venlig hilsen xxx


Jeg blev da lidt glad for et svar, men tror ikke der er taget højde for misbrug. Det er simpelthen gået for hurtigt.