Jeg og jobkonsulenten var til samtale i dag omkring arbejdsprøvning i en virksomhed. Det føltes SLET ikke godt i maven. Jeg havde det skidt under og efter samtalen.
Fortalte det efter mødet til jobkonsulenten og om min mavefornemmelse, ved ikke om hun blev lidt irriteret (vel naturligt nok), men sagde til hende, at jeg ALDRIG nogensinde før har lyttet efter min mavefornemmelse, men blot kørt derudaf med 100 i timen... Hun sagde så "hvorfor sagde du ikke noget", SAY WHAT??? Jeg ville slet ikke ane, hvad jeg skulle sige. Hvad ville I have gjort?
Mødet tog i øvrigt max. 15 min.
Er egentlig lidt stolt over, at jeg lyttede til mig selv og min mavefornemmelse, selvom det giver ekstra arbejde for jobkonsulenten (som faktisk allerede under mødet talte med arbejdsgiver omkring papirer, der skulle udfyldes i forbindelse med arbejdsprøvningen).
Jeg har nu lyst til at blive arbejdsprøvet i noget helt andet, end jeg tidligere har beskæftiget mig med, hvilket jeg har ringet og fortalt jobkonsulenten. Jeg skal lige nævne, at det jeg nu vælger at blive arbejdsprøvet i, er ét af de fag, som stod på den liste, jeg havde lavet til mit første møde med jobkonsulenten.
Så der er ingen overraskelsesmomenter i det for jobkonsulenten.
Men hold fast, hvor er jeg "brugt" over, at jeg har sagt fra. Det tærer godt nok på kræfterne, men jeg gjorde det sgu!
