Se enkelt indlæg
Gammel 01-03-2020, 23:17   #1
Nugginanok
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 01-11 2017
Indlæg: 8
Styrke: 0
Nugginanok er ny på vejen
Fuldtidsjob-fleksjob-førtidspension på lige over to år...

Hej med jer

Har fulgt med herinde længe. -og nu syntes jeg da også jeg ville dele min historie med jer.

Jeg fik en diskoprolaps i 2011. Blev opereret i 2012. Det blev bare aldrig rigtigt godt i ryggen og pga for sen operation er nerverne ned til det ene ben ødelagt.

Levede med dette og mit fuldtidsjob indtil sidst i 2017 hvor jeg desværre blev opsagt pga for manglet sygdom. Havde været sengeliggende i tre måneder og kunne ikke ret meget bagefter. Blev scannet 3 gange og der var Ikke operationsindikation. Har været på diverse sygehuse fra 2015-2019. Har sågar været på Modic klinikken og afprøvet deres kur i tre måneder imod Modic forandringer. Gået på smerteklinik og Hovedpinecenter da jeg desværre altid har lidt af migræne. Migræne er så absolut ikke blevet bedre efter 2011.

Da jeg blev fyret fik jeg seks måneders løn og i den periode sørgede jeg selv for en jobprøvning på den arbejdsplads jeg blev fyret fra. Aftalte det med kommunen så det hele var iorden. Da de seks måneder var gået, gik der fjorten dage mere og så var jeg visiteret til fleksjob. Til rehabiliteringsmødet spurgte de godt nok om ikke jeg var interesseret i førtidspension. Brød grædende sammen og kunne slet ikke overskue førtidspension. Syntes det var hårdt nok at indse det skulle være fleksjob og så acceptere al den sygdom og alle de dårlige dage.

Søgte nærmest arbejde hos alt og alle og måtte hurtigt konstatere at der var masser af arbejde at få hvis man kunne arbejde 20+timer om ugen men der var jeg slet ikke i nærheden. Så det blev noget sværere end jeg skulle tro.

Men helbredet gik desværre ikke fremad som forventet når der ikke var noget job der sled på mig. De dage hvor jeg havde det lidt bedre i ryggen så havde jeg bare voldsom migræne. Imellem 12-17 anfald om måneden.... -derved gjorde migrænen mig rimelig ustabil i forhold til job også.

Da der var gået omkring et år efter visitationen til fleksjob blev min fysioterapeut ved med at nævne om fleksjob var det rigtige for mig... -og ja det syntes jeg. Eller rettere sagt det syntes jeg men ikke min krop og helbred. I denne periode fik jeg afprøvet en del medicin imod nerveskader. Jeg kunne ikke tåle al medicin og havde desværre en periode hvor jeg så gik og faldt helt umotiveret. Men fik snakket med min læge og min sagsbehandler og de syntes begge at en førtidspension lød som den bedste løsning så det gik igang.

Min ansættelse stoppede i 2018, visiteret til fleksjob i 2018 og tilkendt førtidspension i 2020.

Alle siger tillykke med det. Det har jeg det stadig svært med for syntes virkelig ikke det er lykken. Man bliver ramt på alle måder. Mister sine kollegaer, nyt liv derhjemme og en brøkdel i “løn” i forhold til førhen.

Men ville da bare lige dele dette med jer, så det også kan ses at det ikke tager ti år hver gang. Har kun mødt forstående mennesker hos det sundhedsfaglige og i det kommunale. Har intet at klage over. Jo det skulle lige være den gensidige forsørgerpligt men det er vist en hel anden snak.....
Nugginanok er ikke logget ind   Besvar med citat