Hej alle
Tænkte jeg lige ville skrive et par linier om, hvad der er ment med sygedagpengesystemet sådan generelt.
Kan nok ikke bruges til noget generel, men kan måske forklare lidt om, hvorfor de mange regler er som de er...
Sygedagpenge er en forsikringsydelse: Dvs. du har optjent retten til dem, fordi du har arbejdet i 13 uger eller mere, og derved gennem dit arbejde har betalt ind til dem. Det kan sidestilles med a-kasse dagpenge. Her giver du dog selv ud af egen lomme et beløb hver måned for at få retten til dem, hvilket også er grunden til, at du kan få de tre år længere end sygedagpenge.
Sygedagpenge er derfor ment som en kortvarig ydelse der gør, at folk der får en sygdom kan beholde deres arbejde (for arbejdsgivere får jo refusion hvis du får løn) og man ikke går totalt fallit.
Langt de fleste har heldigvis rigtigt god gavn af dette, de fleste er jo heldigvis kun syge i kortere tid, og er det noget alvorligt, kan det ofte også hurtigt afklares, hvis man skal have yderligere hjælp ift. revalidering, fleksjob eller pension.
Problemet kommer først for dem, hvor der er en længere udredning/ventetid på operation undervejs, eller dem hvor forøbet er uforudsigeligt. Det drejer sig især om alvorlige depressioner, piskesmæld og diskusprolapser.
Sygedagpengesystemet er IKKE lavet til, at man skal være på den i mange år. Så er det forsikringen udløber, og så må man nøjes med kontanthjælp, som er en overlevelsesydelse og derved kun begrænset ift. dit behov.
Og jeg må indrømme, at jeg egentlig synes, at det er ok. Det er fint, at der er en deadline, for især førhen hvor begrænsningen ikke blev taget så alvorligt (altså inden regeringen virkelig fik øjnene op for sygedagpengeafdelingerne) så var der rigtig mange der gik i lang tid, hvor der bare ikke skete noget.
Så er det trods alt bedre, at der sker en endelig afgørelse, så man kan komme over på den ydelse/hjælp, som man har brug for.
Om perioden så skulle øges til f.eks. halvandet eller to år kan man sagtens diskutere, men det kommer nok aldrig til at ske, med den kommende arbejdskraftmangel vi kommer til at stå overfor.
Og for nogle (læs enlige forældre) så er der faktisk flere penge at hente på kontanthjælp, end på sygedagpenge (og så er der ligesom også noget galt ikke!)
Alt i alt griber dette system altså heldigvis langt de fleste, og med resten, så er det faktisk meningen, at kontanthjælp skal være løsningen.
Selvfølgelig er det så bare ikke noget man kan bruge til noget, hvis man så er en af dem som ikke passer ind i den kasse, men det er bare sådan, at systemet så er. Og så må man jo tage den derfra.
Jeg kan kun opfordre til, at hvis man oplever, at man er en af dem, der er faldet imellem et par stole, så skal det siges opad, for ellers bliver det aldrig ændret! Både Støjbergs og ombudsmandens mailadresser er offentlige tilgængelige! Men husk, gør det kort og præcist, ellers er der, ja undskyld, helt ærligt ingen der gider læse det.
Men ellers et par gode fif:
Har du en arbejdsskade, så sørg for at melde det, for det er en af de allernemmeste forlængelsesmuligheder, og en uden en fast udløbsdato! (og så indhenter de forøvrgt lægepapirer, som også kan være meget relevante for din sagsbehandler!)
Hvis du har en fagforening, så brug den! Det er nu, du skal have noget for dine penge!
Brug bisiddere - det er altid godt med flere ører, der hører det samme, både ift. at stille spørgsmål, og for at have en at diskuterer samtalen med bagefter (også her ville det være super relevant at bruge din fagforning!)
Hvis der er noget, hvad som helst, du ikke forstår, så spørg din egen sagsbehandler som det første! F.eks. via mail, så får du jo også et skriftligt svar tilbage. Og de fleste gange er vi trods alt mennesker, så vi bider ikke særligt tit
