Se enkelt indlæg
Gammel 17-07-2018, 08:34   #651
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skærpelse af Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 # 5 af Folketinget

Anno 2018

https://www.ft.dk/samling/20171/lovf...44/1879249.pdf

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (ad L 162) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 1:

Vil ministeren redegøre for, hvordan hun vil sikre, at borgerne fremover tydeligt kan se sagsbehandlingsfristerne på kommunernes hjemmeside, og hvilke
initiativer ministeren vil tage, såfremt dette ikke sker i de enkelte kommuner?


Svar:

Lovforslaget har til formål at forpligte kommunalbestyrelserne til at offentliggøre kommunale sagsbehandlingsfrister for sager efter serviceloven på kommunernes hjemme- side. Dette sker netop for at sikre, at borgerne kan finde oplysningerne der.

Jeg vil – når lovforslaget er vedtaget – sørge for, at der bliver sendt en orienterings- skrivelse ud til alle kommunalbestyrelser om de nye regler.

Jeg går naturligvis ud fra, at kommunerne overholder gældende lovgivning og således også lovgivningen på dette område.

Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen som led i tilsynet med kommunerne vil kunne behandle spørgsmål om, hvorvidt en kommune har tilsidesat retssikkerhedslovens krav om, at kommunen skal fastsætte og tydeligt offentliggøre sagsbehandlingsfrister på de enkelte sociale sagsområder på hjemmesiden.

Med venlig hilsen

Mai Mercado


phhmw

Woow.... en orienteringsskrivelse til kommunerne, som led i forsøget på, at få kommunale embedsfolk og kommunalbestyrelser til at indordne sig Folketingets love.

Stærke sager, som vi, der har kæmpet imod disse bevidste ulovligheder gennem 13 år vil følge med stor interesse.

Hvor mange orienteringsskrivelser er der mon gnnem tiderne udsendt til kommunerne, uden resultat? Loven, § 3 stk.2 blev vedtaget i 1998, skærpet 2009, 2 x 20018 og nu senest med pligten til at vedtage og offentliggøre fristerne på kommunens hjemmeside, herunder frister for hjemsendte sociale sager, fra Ankestyrelsen.

Hilsen Peter

Bilag.

Ref # 648 og https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...-og-mangel-paa

Børnehandicap er ét stort rod i flere kommuner: ”Det er sjusk og mangel på respekt”
Alt for lange sagsbehandlingstider, ingen kontrol af egne mål og brud på loven er kendetegnet ved børnehandicapområdet i flere kommuner.

I Sønderborg Kommune aner man ikke, hvor ofte familier venter længere, end de bør. De registrerer nemlig slet ikke, om de lever op til deres egne mål.
Det gør de heller ikke i hverken Haderslev, Varde, Esbjerg eller Tønder.
I Tønder Kommune er det slet ikke vedtaget, hvor lang tid en sagsbehandler må være om at behandle en sag – og det er et brud på loven.

Det viser en rundringning, DR Syd har lavet.

Ministeren er inddraget
De kommuner, der ikke kontrollerer, om de overholder egne tidsfrister, skal stramme op. Det mener Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl.
- Det er problematisk, at der ikke bliver fulgt op. Derfor vil jeg opfordre til, at man lokalt følger op på sin egne sagsbehandlingsfrister, for ellers er alternativet, at vi bliver nødt til at lovgive omkring det, siger hun.

229.159

Sidst redigeret af phhmw; 17-07-2018 kl. 08:49.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat