Se enkelt indlæg
Gammel 07-11-2017, 21:23   #27
Pip
Jeg bor her på K10
 
Pips avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17
Pip er rigtig godt på vej
Du kan godt insistere på at komme ud i arbejdsprøvning, og så kan du gå og arbejde gratis, være vildt træt og have ondt, og slet ikke have overskud til din mand. Du bliver sikkert sendt i afprøvning i en lokal virksomhed i 6 mdr, og det tager nok nogle måneder at finde det. Derefter går der nogle måneder med at få lavet ressourceprofilen osv, og få det sendt til vurdering. Nu er der nok gået et års tid, og så efter yderligere et halvt år, vil du med tårnhøj sandsynlighed få afslag, med begrundelsen, at du har været belastet i forhold til din mands sygdom, og at din arbejdsprøvning dermed ikke er retvisende, og at du skal ud i en ny arbejdsprøvning på endnu 6 mdr. når der er ro på/din mand er stationær. Nu er der så nok gået et par år i bedste fald, inden de begynder at gøre klar til en ny vurdering.

Du kan også vælge at droppe den første arbejdsprøvning lige nu og her, være der for familien, og så senere tage den arbejdsprøvning, når din sagsbehandler vurderer at der er styr på belastningen på hjemmefronten, og så kommer du i mål på samme tid.

Der er ikke noget sparet tidsmæssigt ved at presse på lige nu.

Med hensyn til om du istedet for kontanthjælp, kan komme i ressourceforløb blot med ro og ingen afklaring/arbejdsprøvning det første års tid, kommer an på om dine papirer allerede nu peger på at du er i risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet.

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...essourceforlob
__________________
førtidspensionist april 2013...
Pip er ikke logget ind   Besvar med citat