Se enkelt indlæg
Gammel 06-10-2019, 17:30   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvis ikke du overholder ankefristen, bliver du straffet prompte

https://muskelsvindfonden.dk/handica...raffes-haardt/

Kommuner kan bryde regler – borgere straffes hårdt

En kommune med sagsbehandlere, direktører og jurister fremstår som den stærke part i konkrete ankesager over for en borger med handicap, der har en hverdag at passe ved siden af kontakten til kommunen. Når det handler om at overholde tidsfrister, beskytter loven desværre den stærke part, mens borgere straffes benhårdt for den mindste fejl.

I en konkret sag har Ankestyrelsen afvist at behandle en sag, fordi anken kom fire dage for sent. Dermed er familien afskåret fra at få den hjælp, de har behov for og ret til ifølge loven.

”Du oplyser blandt andet som begrundelse for frist-overskridelsen, at der har været tale om et langt forløb med mange sager ved kommunen. Du har haft svært ved at bevare overblikket. Du oplyser ligeledes, at I havde et sølvbryllup at forberede. Disse oplysninger kan ikke føre til, at vi kan se bort fra overskridelse af fristen,” skriver Ankestyrelsen blandt andet som begrundelse.


phhmw

Tidligere forsøgte en del kommuner at forkorte din ankefrist.

Det forgik på følgende måde:

Kommunen skrev en afgørelse, som de på forhånd fornemmede ville havne ved Ankestyrelsen.

Man skrev afgørelsen og daterede afgørelsen.

Men afventede at fremsende brevet en uge efter, i håbet om at ankefristen blev forkortet med 28 minus den uge, hvor afgørelsen lå ved kommunen.

Ombudsmanden krævede, at breve skulle fremsendes til borgeren samme døgn, som det var dateret.


Folketingets Ombudsmand.

http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...ring_af_breve/

Et brev skal sendes med posten samme dag som det er dateret. Det understreger Folketingets Ombudsmand i forbindelse med en ny sag, hvor Brøndby Kommune får kritik for ikke altid at sende sine breve samme dag som de er dateret.

”I mange tilfælde har det ingen praktisk betydning om et brev ligger nogle dage efter at det er blevet datostemplet, inden det bliver sendt, men i visse situationer kan det få konsekvenser for borgeren. Derfor er det vigtigt at myndigheder altid sender breve samme dag som de er dateret,” siger Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen.

Ved breve der indeholder afgørelser, er det således af stor betydning at det med sikkerhed vides hvornår de er afsendt, og dermed hvornår de må anses for at være kommet frem til adressaten. Det har navnlig betydning for beregning af klagefristen.


DERFOR KEND DIN ANKEFRIST.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat