denne tråd ikke svare overens med indsatsen, men.........
HVIS:
En rask borger eller familie bliver ramt af sygdom og beder det offentlige om hjælp begynder en lang vandring, i mange tilfælde,
som ingen kan forestille sig. Denne betragtning har du desværre ret i
Men hvis borgeren fra
BEGYNDELSEN, af en given sag, har viden om:
Genoptræningsplan fra hospitalet.
Sagsbehandlingsfrister.
Alt foregår på SKRIFT.Ingen..aldrig..telefonsamtaler med flinke sagsbehandlere
Aktindsigt. Fra ALLE. Kommunen, læger, hospitaler.
Klagemuligheder.
Så påstår jeg at k10 kunne reduceres til en hyggeklub og ikke som i dag hvor vi oplever at de fleste kommer for sent til rådgivning. Ofte år inde i sagen.
Det tager altså en vis tid før man når til det punkt, at nu må man altså gøre et eller andet for at ændre på de uhørligheder man udsættes for, for i starten af ens sygedomsperiode handler det kun om ren overlevelse og opretholdelsen af de mest livsnødvendige processer samt ens sociale netværk.
Men hvis borgeren fra 1ste dag tilkendegiver at man har kendskab til
SAGSBEHANDLINGSFRISTER overfor sin sagsbehandler, som ofte/altid bliver udskiftet, vil en given sag sandsynligvis kører efter lovgivningen.
Hvis man den 1ste dag tilkendergiver en sags frist, på en høflig måde, opdager mange at selv ens sagsbehandler ikke har kendskab til disse frister. Men det gør man så vedkommende opmærksom på, måske giver man et kopi af hvad der er besluttet af kommunalbestyrelsen, fra hjemmeside og beder om at dette bliver lagt i ens sagsmappe ( til orientering til de næste i rækken af sagsbehandlere) så er man nået langt.
Kender man til disse få, men vigtige, råd....griber man ind øjeblikkeligt når en sag begynder at skride. Langt de fleste sager kører professionelt uden problemer. Men de NEGATIVE sager har DU selv indflydelse på.
Grundproblemet er de ALLERsvageste der ikke har det overskud i begyndelse af en sag. Dem der ikke kender k10.
Jeg mener nu modsat dig, at det burde være ens nye socialrådgiver, der informerer en om dette eller i det mindste oplyser, hvor informationerne ligger offentlig tilgængelig på kommunen hjemmeside ( ak gør den nu sjældent) De har jo oplysnings og vejledningspligten og kørte kommunerne sagerne lige efter bogen, så var mange, både sagsbehandlere og sygedomsramte frie for at skulle igennem et tovtrækkeri uden sidestykke. Sagen bliver nemlig først NAGATIV når kampen om ret, pligt og tvang, Mv. begynder.
Målet med denne tråd er at alle 98 kommuner har offentliggjort sociale sagsbehandlingsfrister, hvor en given ansøgning udmunder i en AFGØRELSE, iht den lovgivning Folketinget har vedtaget. Intet andet. Selve længden af disse frister bestemmer kommunalpolitikerne suverænt.
Keep up the good work 
fristens længe er ikke af betydning, men det har betydning, at de er fastsatte, så borgeren ved hvad De har at forholde sig til.
Men...så bliver vi forvirret og blander tingende sammen. Der nævnes jo i lovgivningen at eksempelvis ansøgning om førtidspension kun må tage max 3 mdr.(lovbunden) Hvilket er korrekt.....men de 3 mdr begynder først når sagsbehandleren har undersøgt ALLE muligheder og dokumenteret at der INGEN arbejdsevne er tilbage......og først der afleverer sagen til AFGØRELSE hvis sagsbehandleren mener der er belæg for en vurdering....der begynder sagsbehandlingsfristen på 3 mdr.
Nej! Nu bliver vi ikke forvirrede længere, for du har så udemærket skåret det ud i pap 
FØR januar 2003 så man på hvor syg/handicappet du var.
EFTER og nu, er man kun interesseret i ARBEJDSEVNEN og intet andet. Og det tager tid at finde ud af dette. Mange ender op med psykologiske undersøgelser.....uha uha hvor kan det gå galt her.
Før 2003 havde man en god tilgangsvinkel på området
EFTER har man kun kassetænkning tilbage ..... SUK!
Mange hilsner
