|
Jeg har ikke en ulykkesforsikring såre simpelt fordi man ikke kan leve ret lang tid af policen, da vi opdage den havde vi 3500-4000 i rådighedsbeløb til 5 næser, så hver en øre havde betydning for mængden af mad på bordet meget direkte levede vi fra hånden til munden.
Nu ville vi godt kunne finde pengene, og hvis det ikke var fordi der var en masse døje med at få den jeg havde, fordi de ikke var smadder begejstrede for mine dårlige knæ, så ville jeg også have en, men ærlig talt gider vi ikke døjet ud over at mine knæ den gang gjorde den dyr nok, og siden er der kommet endnu mere til, og man kan lige så godt være ærlig for er uheldet ude og de opdager at men ikke har oplyst om alle ens skavanker, dækker den ikke alligevel.
En ulykkesforsikring er rigtig god at have, for man ved aldrig uanset hvor forsigtig man er, dr til dækker de tit ktitisk sygdom, og det kan vi alle ski komme ud for, uanset hvad man laver eller ikke laver. Har man en fra før man blev syg, gør man klogt i at beholde den, kun hvor det vitterlig bukstaveligt handler om overlevelse madmæssigt (og hvor alt andet er skåret ned) kan jeg se nogen fornuftig grund til at opsige den Ulykkesforsikringen er en af de sidste steder man skal spare, man skal ikke gøre det bare fordi den sjat penge, i dette tilfælde 150 kr om måneden, er rare at have, men fordi man vitterligt ikke har andre muligheder.
Bla må man ikke glemme at den er svær at få igen, selskaberne er i deres gode ret til ikke at ville forsikre og i deres gode ret til at sætte prisen efter at man fejler en masse.
Det er min holdning, ulykkesforsikringen er den aller aller sidste der ryger, indbo´en ryger før (for den er nem nok at få igen når/hvis man får råd)
Vi var en gang meget tæt på at opsige mandens ulykkesforsikring også, men den har vi haft glæde af, for ikke alt for længe siden, der til er han en hel del mere udsat end som så, han kommer stort set aldrig til skade, men når han gør, så gør han det ordentligt, så som at saver en finger af ol "sjove" ting... faktisk kommer jeg oftere til skade end han gør, men jeg holder mig så til småtingsafdelingen, jokker et søm i foden skærer mig på køkkenkniven ol klatværk, hvor en forsikring alligevel ikke kommer til sin ret.
|