[phhmw]

http://www.elmer-adv.dk/ankestyrelse...dspensionssag/

Elmer og Partnere har bistået en 56-årig mand, der fik afslag på førtidspension. Han har nu fået medhold i, at hans sag skal overgå til behandling efter reglerne om førtidspension og dermed, at det var dokumenteret, at hans arbejdsevne ikke kunne forbedres.

Byrettens dom – åbenbart at arbejdsevnen var varigt nedsat
Københavns Byret dømte Ankestyrelsen (som pr. 1. juli 2013 har overtaget Nævnets opgaver) til at anerkende, at ansøgerens sag skulle overgå til behandling efter reglerne om førtidspension og tilsidesatte dermed Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Retten lagde blandt andet vægt på, at Københavns Kommune visiterede ansøgeren til fleksjob uden at anvise ham et fleksjob, som han har været i stand til at bestride, hvorfor retten fandt, at der ikke havde været forsøgt realistiske beskæftigelsestiltag. Samtidig lagde retten vægt på, at læger og psykiatere entydigt vurderede, at der ikke var nogen behandlingsmuligheder, der kunne forbedre hans funktionsevne, at der ikke var nogen resterhvervsevne, og at han aldrig ville komme ud på arbejdsmarkedet igen.

På den baggrund fandt retten, at det var helt åbenbart, at ansøgerens arbejdsevne var varigt nedsat, og at det derfor var dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres, og at en fornyet arbejdsprøvning i øvrigt syntes formålsløs.

Kommentar
Bevisbyrden i en sag som denne er særdeles vanskelig at løfte for ansøgeren, der skal bevise, at uanset hvilken foranstaltning eller behandling, som kunne iværksættes, så vil det ikke kunne medføre en forbedring af ansøgerens arbejdsevne.

Det er Elmer og Partneres opfattelse, at Københavns Byret med rette lagde vægt på, at det var lægeligt kontraindikeret at iværksætte yderligere beskæftigelsesrettede tiltag.

Vi bemærker samtidig, at retten tillægger det betydning, at Københavns Kommune ikke havde iværksat realistiske beskæftigelsestiltag efter visitationen til fleksjob.

Det er et problem, som vi ofte ser i sager om overgang til fleksjob eller førtidspension, og derfor er det glædeligt at konstatere, at retten tillægger det bevismæssig betydning, at de sociale myndigheder ikke havde været i stand at påvise tiltag, der kunne forbedre arbejdsevnen.

Byrettens dom understøtter dermed, at vurderingen af, om der er ført bevis for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, også afhænger af, om ansøgeren rent faktisk har fået anvist konkrete tiltag, der kunne forbedre arbejdsevnen.

Dommen bliver ikke anket.

Glade hilsner

Peter

Venligst ingen debat i denne tråd!