Jeg er åbentbart lidt mere "heldig" når jeg møder folk. Men jeg er også åben om at jeg har leddegigt. Hvilket nok egentlig også er en mere "lovlig" sygsom at have. Det kan folk forstå hvad er. Har (måske) også en depression. Er i behandling for den, men føler ikke jeg er syg på den måde mere. (Ved godt at folk nu vil himle op om at de er bare pga. antidepressiverne, men nej) Har haft det godt længe, fået henvisning til psyk (ny da den gamle er gået på pens. ) mhp. at jeg skal trappe ud af min medicin. Weeee!!!
Kunne være så fedt ikke at aflevere alle de penge til apoteket hver 3. måned
Mit råd til alle der er syge (eller føler sig syge) snak med nogen om det, på den måde bliver verden mere åben, da man forhåbentlig fjerner noget af den utryghed folk har angående hvordan der er med folk der er psykisk syge. Det er SÅ vigtigt at fjerne berøringsangsten. Er selv blevet "fyret" fra en arb. prøvning, da min kontakt person "ikke kunne håndtere" at jeg sagde jeg havde en depression og at jeg ved at få det skidt. Men det var jo mere hendes problem end mit.
Tager Det oppefra og ned. Er der nogen anden måde?
