K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg - Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.

phhmw · 27-09-2021, 17:34

Hvem mon kan stemme på de nævnte politikere?

Presset på eks-borgmestres dobbeltløn stiger: Venstre melder sig klar til opgør

Efter en række sager, hvor borgmestre har forladt deres politiske hverv til fordel for nye, vellønnede stillinger, er Venstre nu klar til at ændre reglerne for borgmestres eftervederlag. På tide, lyder det fra flere partier, mens minister er tavs.

https://www.altinget.dk/artikel/vens...rce=nyhedsbrev

Ved udgangen af juli stoppede Lars Krarup (V) som borgmester i Herning Kommune og fik et eftervedlag på over 1,2 millioner kroner med sig. Få uger senere blev han valgt til en ny bestyrelsesformandspost, der sikrer ham en årlig gage på 900.000 kroner.

Hernings nu tidligere borgmester Lars Krarup (V) kan blive en af de sidste borgmestre, der ved sin afsked med rådhuset tager et skattebetalt millionbeløb med sig over i en ny vellønnet bestilling.

For nu melder hans partikollegaer på Christiansborg sig parate til at gøre op med reglerne for borgmestres eftervederlag.

Det sker efter en række sager, hvor blandt andre også Bornholms tidligere borgmester Winni Grosbøll (S) har fået et års borgmesterløn med sig i sit nye job som direktør for Friluftsrådet.

”Vi er klar til at lave en opstramning. Det synes vi vil give god mening,” siger Venstres gruppeformand på Christiansborg, Karsten Lauritzen. Præcis hvordan det vil skulle gøres, vil han dog ikke lægge sig fast på endnu.

For Lars Krarups vedkommende lød eftervederlaget på over 1,2 millioner kroner, da han i juli forlod borgmesterposten i Herning i utide for få uger senere at blive udnævnt til bestyrelsesformand for Realdania med en dertilhørende årlig gage på 900.000 kroner.

Et spørgsmål om fairness
Venstres melding kommer i kølvandet på, at Dansk Folkeparti ved årsskiftet fremsatte et beslutningsforslag om at indføre modregning i borgmestres eftervederlag, hvis de får et nyt arbejde inden for vederlagsperioden.

Da forslaget blev behandlet i Folketinget, stemte Venstre nej sammen med et flertal af partier bestående af Socialdemokratiet, Konservative og Radikale. Men partierne pålagde til gengæld indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad at indkalde til et møde for at drøfte reglerne og eventuelle justeringer.

Det møde blev afholdt i forrige uge. Fra Venstre deltog udover Karsten Lauritzen også partiets kommunalordfører Anni Matthiesen.

”Det har været en diskussion om det har været fair, at nogen er gået direkte videre i et nyt job og har taget et års lønninger med sig. Og det vil vi have rodet op i og set på, om der bør ske en modregning,” siger hun om baggrunden for, at Venstre nu er klar til at ændre på reglerne.

Hun peger dog samtidig på, at spørgsmålet om borgmestrenes eftervederlag ikke kan stå alene. Hvis man alligevel skal ændre den del, skal man i samme ombæring have afdækket, om der er flere utilsigtede skævheder i systemet.

EL og DF: På tide Venstre
”Der kan også være andre ting, vi skal have set efter, og hvor de nuværende regler måske trækker skævt i en anden retning. Når vi skal se på det nu her, så er det vigtigt, at vi ikke overser noget, som vi så om måske et år igen skal til at se på,” siger Anni Matthiesen.

Hos Dansk Folkeparti er kommunalordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, tilfreds med, at Venstre nu tilsyneladende er klar til at gøre noget ved en skævhed i de folkevalgtes vederlag, som han har været med til at påpege af flere omgangen.

”Vi har jo længe ment, at det mest rimelige er, at borgmestre og regionsformænd modregnes i deres eftervederlag, som det også sker for ministre og folketingsmedlemmer. Og det er da på tide, at Venstre får øje på den sunde fornuft i det,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Også Enhedslistens demokratiordfører, Rosa Lund, glæder sig over, at Venstre ”endelig kom ind i kampen”.

”Det er jo helt vanvittigt, at man på den måde har kunnet malke kommunekassen, fordi vi har de her meget lukrative eftervederlagsregler. Det er noget, som vi selv har opmærksomme på i lang tid, og derfor er vi rigtig glade for, at det nu er lykkes at få presset de her forhandlinger i gang,” siger Rosa Lund.

Lars Krarup har i en sms til Altinget skrevet, at han ikke ønsker at gå inde i en debat om hans og andre borgmestres vederlag.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) har ikke ønsket at udtale sig om regeringens holdning til eventuelle ændringer af borgmestrenes eftervederlag.

FAKTA

Ex-borgmestre med dobbeltløn

Herning Kommunes borgmestre Lars Krarup fik lidt over 1,2 millioner kroner med som eftervederlag, da han med udgangen af juli forlod posten.

I august blev Lars Krarup valgt som bestyrelsesformand for Realdania som led i, hvad den afgående bestyrelsesformand, Michael Brockenhuus-Schack, omtalte som et "velplanlagt generationsskifte".

Med posten som formand for Realdanias bestyrelse følger et årligt honorar på 900.000 kr., som lægger sig oven i de vederlag, Lars Krarup i forvejen modtager som formand for Kommunekredit (231.000 kr. i 2020) og Team Danmark (159.000 kr. i 2021).

Også Bornholms tidligere borgmester Winni Grosbøll (S) har taget et eftervederlag på en lille million kroner med sig, da hun ved årsskiftet startede som direktør for Friluftsrådet.

Da tidligere Odense-rådmand Jane Jegind (V) i sensommeren 2020 skiftede sin politiske karriere ud med en stilling som chef i Langeland Kommune modtog hun i den forbindelse et eftervederlag på over 800.000 kroner oven i lønnen fra sit nye arbejde.

Da Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) i december 2020 meddelte, at han gik af var jobskiftet til en direktørstilling i lobbybureauet Advice timet sådan, at han netop ville sikre sig det maksimale eftervederlag på over en million kroner svarende til 12 måneders løn.

Jacob Bjerregaard har dog efterfølgende fravalgt sig sit nye job og endte med at stoppe en måned tidligere, så hans eftervederlag blev godt 100.000 kroner lavere. 1. august 2021 startede han i en ny stilling som 'director' ved lobby- og kommunikationsbureauet Grace Public Affairs.

https://www.altinget.dk/artikel/dybv...-eftervederlag

Dybvad vil drøfte ”ulogisk” dobbeltløn til borgmestre

Efter pres fra Dansk Folkeparti vil regeringen nu invitere Folketingets partier til at diskutere justeringer af borgmestre og regionrådsformænds eftervederlag. Minister erkender, at reglerne kan virke ulogiske

Dobbeltløn til ex-borgmestre i direktørjob
Forslaget fra Dansk Folkeparti tager blandt andet afsæt i den tidligere Odense-rådmand Jane Jegind (V), der i sensommeren 2020 skiftede sin politiske karriere ud med en stilling som chef i Langeland Kommune og i den forbindelse modtog et eftervederlag på over 800.000 kroner oven i lønnen fra sit nye arbejde.

Også Bornholms tidligere borgmester Winni Grosbøll (S) har taget et eftervederlag på en lille million kroner med sig, da hun ved årsskiftet startede som direktør for Friluftsrådet.

I Fredericia havde den nu afgåede borgmester, Jacob Bjerregaard (S), timet sit bebudede jobskifte til en direktørstilling i lobbybureauet Advice sådan, at han netop ville sikre sig det maksimale eftervederlag på over en million kroner.

Han har dog efterfølgende fravalgt sig sit nye job og endte med at stoppe en måned tidligere, så hans eftervederlag blev godt 100.000 kroner lavere.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad deler opfattelsen af, at der kan opstå situationer, hvor reglerne for borgmestrene og regionsformændenes eftervederlag kan være svære at se logikken i.

”Jeg er enig i, at det kan virke ulogisk, at en borgmester og en regionsformand kan beholde sit eftervederlag, hvis den pågældende går direkte ud i et vellønnet direktørjob. Det gælder især, hvis man ser eftervederlaget isoleret som et økonomisk sikkerhedsnet,” sagde han.

Eftervederlag er kun en del af lønpakken
Han mener dog ikke, at man kan se på eftervederlaget isoleret. Det må i stedet betragtes som en del af politikernes samlede lønpakke.

”Eftervederlaget er blot ét element i de samlede vilkår for politikerne i form af vederlag, eftervederlag og pension. Og jeg mener derfor, at man må se på, om helheden fortsat hænger sammen, hvis man justerer ét enkelt element,” sagde Kaare Dybvad.

Ifølge Dansk Folkepartis kommunalordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, bliver reglernes manglende logik kun understreget af, at borgmestre og regionsrådsformænd udelukkende vil blive modregnet i deres eftervederlag, hvis de skifter til en rolle som folketingspolitiker eller minister (eller en regionrådsformand bliver borgmester og vice versa).

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår regeringen vil indkalde til møde om borgmestres og regionsrådsformænds eftervederlag.

Hilsen Peter

27-09-2021, 17:34	#35
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.726 Styrke: 33	Presset på eks-borgmestres dobbeltløn øges Hvem mon kan stemme på de nævnte politikere? Presset på eks-borgmestres dobbeltløn stiger: Venstre melder sig klar til opgør Efter en række sager, hvor borgmestre har forladt deres politiske hverv til fordel for nye, vellønnede stillinger, er Venstre nu klar til at ændre reglerne for borgmestres eftervederlag. På tide, lyder det fra flere partier, mens minister er tavs. https://www.altinget.dk/artikel/vens...rce=nyhedsbrev Ved udgangen af juli stoppede Lars Krarup (V) som borgmester i Herning Kommune og fik et eftervedlag på over 1,2 millioner kroner med sig. Få uger senere blev han valgt til en ny bestyrelsesformandspost, der sikrer ham en årlig gage på 900.000 kroner. Hernings nu tidligere borgmester Lars Krarup (V) kan blive en af de sidste borgmestre, der ved sin afsked med rådhuset tager et skattebetalt millionbeløb med sig over i en ny vellønnet bestilling. For nu melder hans partikollegaer på Christiansborg sig parate til at gøre op med reglerne for borgmestres eftervederlag. Det sker efter en række sager, hvor blandt andre også Bornholms tidligere borgmester Winni Grosbøll (S) har fået et års borgmesterløn med sig i sit nye job som direktør for Friluftsrådet. ”Vi er klar til at lave en opstramning. Det synes vi vil give god mening,” siger Venstres gruppeformand på Christiansborg, Karsten Lauritzen. Præcis hvordan det vil skulle gøres, vil han dog ikke lægge sig fast på endnu. For Lars Krarups vedkommende lød eftervederlaget på over 1,2 millioner kroner, da han i juli forlod borgmesterposten i Herning i utide for få uger senere at blive udnævnt til bestyrelsesformand for Realdania med en dertilhørende årlig gage på 900.000 kroner. Et spørgsmål om fairness Venstres melding kommer i kølvandet på, at Dansk Folkeparti ved årsskiftet fremsatte et beslutningsforslag om at indføre modregning i borgmestres eftervederlag, hvis de får et nyt arbejde inden for vederlagsperioden. Da forslaget blev behandlet i Folketinget, stemte Venstre nej sammen med et flertal af partier bestående af Socialdemokratiet, Konservative og Radikale. Men partierne pålagde til gengæld indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad at indkalde til et møde for at drøfte reglerne og eventuelle justeringer. Det møde blev afholdt i forrige uge. Fra Venstre deltog udover Karsten Lauritzen også partiets kommunalordfører Anni Matthiesen. ”Det har været en diskussion om det har været fair, at nogen er gået direkte videre i et nyt job og har taget et års lønninger med sig. Og det vil vi have rodet op i og set på, om der bør ske en modregning,” siger hun om baggrunden for, at Venstre nu er klar til at ændre på reglerne. Hun peger dog samtidig på, at spørgsmålet om borgmestrenes eftervederlag ikke kan stå alene. Hvis man alligevel skal ændre den del, skal man i samme ombæring have afdækket, om der er flere utilsigtede skævheder i systemet. EL og DF: På tide Venstre ”Der kan også være andre ting, vi skal have set efter, og hvor de nuværende regler måske trækker skævt i en anden retning. Når vi skal se på det nu her, så er det vigtigt, at vi ikke overser noget, som vi så om måske et år igen skal til at se på,” siger Anni Matthiesen. Hos Dansk Folkeparti er kommunalordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, tilfreds med, at Venstre nu tilsyneladende er klar til at gøre noget ved en skævhed i de folkevalgtes vederlag, som han har været med til at påpege af flere omgangen. ”Vi har jo længe ment, at det mest rimelige er, at borgmestre og regionsformænd modregnes i deres eftervederlag, som det også sker for ministre og folketingsmedlemmer. Og det er da på tide, at Venstre får øje på den sunde fornuft i det,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl. Også Enhedslistens demokratiordfører, Rosa Lund, glæder sig over, at Venstre ”endelig kom ind i kampen”. ”Det er jo helt vanvittigt, at man på den måde har kunnet malke kommunekassen, fordi vi har de her meget lukrative eftervederlagsregler. Det er noget, som vi selv har opmærksomme på i lang tid, og derfor er vi rigtig glade for, at det nu er lykkes at få presset de her forhandlinger i gang,” siger Rosa Lund. Lars Krarup har i en sms til Altinget skrevet, at han ikke ønsker at gå inde i en debat om hans og andre borgmestres vederlag. Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) har ikke ønsket at udtale sig om regeringens holdning til eventuelle ændringer af borgmestrenes eftervederlag. FAKTA Ex-borgmestre med dobbeltløn Herning Kommunes borgmestre Lars Krarup fik lidt over 1,2 millioner kroner med som eftervederlag, da han med udgangen af juli forlod posten. I august blev Lars Krarup valgt som bestyrelsesformand for Realdania som led i, hvad den afgående bestyrelsesformand, Michael Brockenhuus-Schack, omtalte som et "velplanlagt generationsskifte". Med posten som formand for Realdanias bestyrelse følger et årligt honorar på 900.000 kr., som lægger sig oven i de vederlag, Lars Krarup i forvejen modtager som formand for Kommunekredit (231.000 kr. i 2020) og Team Danmark (159.000 kr. i 2021). Også Bornholms tidligere borgmester Winni Grosbøll (S) har taget et eftervederlag på en lille million kroner med sig, da hun ved årsskiftet startede som direktør for Friluftsrådet. Da tidligere Odense-rådmand Jane Jegind (V) i sensommeren 2020 skiftede sin politiske karriere ud med en stilling som chef i Langeland Kommune modtog hun i den forbindelse et eftervederlag på over 800.000 kroner oven i lønnen fra sit nye arbejde. Da Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) i december 2020 meddelte, at han gik af var jobskiftet til en direktørstilling i lobbybureauet Advice timet sådan, at han netop ville sikre sig det maksimale eftervederlag på over en million kroner svarende til 12 måneders løn. Jacob Bjerregaard har dog efterfølgende fravalgt sig sit nye job og endte med at stoppe en måned tidligere, så hans eftervederlag blev godt 100.000 kroner lavere. 1. august 2021 startede han i en ny stilling som 'director' ved lobby- og kommunikationsbureauet Grace Public Affairs. https://www.altinget.dk/artikel/dybv...-eftervederlag Dybvad vil drøfte ”ulogisk” dobbeltløn til borgmestre Efter pres fra Dansk Folkeparti vil regeringen nu invitere Folketingets partier til at diskutere justeringer af borgmestre og regionrådsformænds eftervederlag. Minister erkender, at reglerne kan virke ulogiske Dobbeltløn til ex-borgmestre i direktørjob Forslaget fra Dansk Folkeparti tager blandt andet afsæt i den tidligere Odense-rådmand Jane Jegind (V), der i sensommeren 2020 skiftede sin politiske karriere ud med en stilling som chef i Langeland Kommune og i den forbindelse modtog et eftervederlag på over 800.000 kroner oven i lønnen fra sit nye arbejde. Også Bornholms tidligere borgmester Winni Grosbøll (S) har taget et eftervederlag på en lille million kroner med sig, da hun ved årsskiftet startede som direktør for Friluftsrådet. I Fredericia havde den nu afgåede borgmester, Jacob Bjerregaard (S), timet sit bebudede jobskifte til en direktørstilling i lobbybureauet Advice sådan, at han netop ville sikre sig det maksimale eftervederlag på over en million kroner. Han har dog efterfølgende fravalgt sig sit nye job og endte med at stoppe en måned tidligere, så hans eftervederlag blev godt 100.000 kroner lavere. Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad deler opfattelsen af, at der kan opstå situationer, hvor reglerne for borgmestrene og regionsformændenes eftervederlag kan være svære at se logikken i. ”Jeg er enig i, at det kan virke ulogisk, at en borgmester og en regionsformand kan beholde sit eftervederlag, hvis den pågældende går direkte ud i et vellønnet direktørjob. Det gælder især, hvis man ser eftervederlaget isoleret som et økonomisk sikkerhedsnet,” sagde han. Eftervederlag er kun en del af lønpakken Han mener dog ikke, at man kan se på eftervederlaget isoleret. Det må i stedet betragtes som en del af politikernes samlede lønpakke. ”Eftervederlaget er blot ét element i de samlede vilkår for politikerne i form af vederlag, eftervederlag og pension. Og jeg mener derfor, at man må se på, om helheden fortsat hænger sammen, hvis man justerer ét enkelt element,” sagde Kaare Dybvad. Ifølge Dansk Folkepartis kommunalordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, bliver reglernes manglende logik kun understreget af, at borgmestre og regionsrådsformænd udelukkende vil blive modregnet i deres eftervederlag, hvis de skifter til en rolle som folketingspolitiker eller minister (eller en regionrådsformand bliver borgmester og vice versa). Der er endnu ikke sat dato på, hvornår regeringen vil indkalde til møde om borgmestres og regionsrådsformænds eftervederlag. Hilsen Peter