Se enkelt indlæg
Gammel 04-06-2021, 13:37   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Maj Thorsen, socialrådgiver oplyser.....

https://www.facebook.com/Maj.K.Thors...23228857168047

SÅ FIK DET EN ENDE! TAK ANKESTYRELSE!

En bemærkelsesværdig sag fik endelig en god afslutning igår, da Ankestyrelsen traf den helt rigtige afgørelse i en sjællandsk jobcentersag.

Pågældende kommune havde helt uretmæssigt raskmeldt én af mine klienter, og trods ca. 28 sider bemærkninger og klageskrivelser, stod kommunens beslutning ikke til at ændre.

Det er altså ikke hver dag, jeg er nødsaget til at udarbejde så meget skrivearbejde i en sag... Men jobcentrets behandling af sagen var simpelthen ufatteligt ubehagelig og usaglig.

Desværre var jobcentret ikke modtagelig for al den dokumentation, vi kunne fremlægge for usaglig og uredelig sagsbehandling.

Nu får piben heldigvis en anden lyd pga. Ankestyrelsen. Tak for det.

Endnu engang må en kommune således konstatere, at man ikke bare kan raskmelde en borger, hvis der ikke er grundlag for det.

Og en myndighed må heller ikke fordreje sagens oplysninger efter eget forgodtbefindende!

Min klient kunne ikke arbejde mere end 11 timer om ugen, med store helbredsmæssige gener til følge i fritidslivet.

Det var jobcentret ligeglad med. Og især sagsbehandleren, hvis kreative måde at sagsbehandle på, havde medført en øjeblikkelig fyring, hvis hun havde siddet i min butik.

Nu skal jobcentret genoptage jobafklaringsforløbet med tilbagevirkende kraft i 7 måneder, hvilket jeg må erkende, var en ufattelig dejlig nyhed at kunne levere til min klient igår.

Til jer derude, som står i lignende situation med en uretmæssig raskmelding på vej; I må ikke give op!

Husk at få sagen oplyst tilstrækkeligt inden der træffes afgørelse.

Husk at vigtige oplysninger skal fremsendes skriftligt til jobcentret, så I har dokumentation for de pågældende oplysninger.

Husk at I må sende yderligere oplysninger til Ankestyrelsen, mens sagen verserer.

Kæmp, kæmp, kæmp!

Med ønsket om en rigtig god og solrig weekend til jer alle


Tak, til Maj Thorsen, socialrådgiver

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat