K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg - Psykisk syg

Guldfax · 12-08-2012, 20:04

hej..

måske du skal gribe det an på en anden måde mht at fortælle folk om det du fejler..

jeg er f.eks blevet tvangsfjernet hjemmefra som 15 årig - men det er bestemt ikke noget jeg fortæller folk ansigt til ansigt.. Fordi der er to muligheder - enten kommer folk med medlidenheds ansigtet og nååå det er synd for dig eller også tænker de så er jeg halv sær og små kriminel.. meget få jeg har mødt er med på at mange er som alle andre men at ens forældre bare ikke har opfyldt opgaven som forældre tilfredsstillende... min veninde jeg har boet på ungdomspension med fortalte hende barn børnehave at barnet havde en slags autist træk - men at han var under udredning.. og at hun har haft en tumult barndom og at hun har boet på børne hjem hele hendes liv.. det resulterede i at børne haven så hende som en uegnet og dårlig mor.. hun er den bedste mor jeg kender..
men det gir igen en forklaring på at hele sandheden ikke altid er en god vej..

jeg har selv diagnoser som PTSD, socialforbi, depression og evt personlighedsforstyrelse.. derudover har jeg fibromyalgi, psoreasis-gigt, kronisk hovedpine/migræne, piskesmælds skader og et ødelagt korsbånd i det ene knæ som ikke kan laves..
Det er mange ting at skulle sige når folk spørger om hvorfor jeg er syg.. jeg fortæller somregel kun folk at jeg har depression, og socialforbi.. og nogen gange PTSD - for at forklare min lidt mærkelige adfærd.. fordi at folk kan forholde sig til depression og nogenlunde til socialforbi..

men fortæller jeg at jeg er mistænkt for at have en personlighedsforstyrelse så løber de jo skrigende bort.. fordi de ikke forstår hvad det betyder - men straks tænker på psykopater som er desiderede farlige for deres omgivelser..

nogen gange fortæller jeg også folk hvad jeg har af problemer i dagligdagen f-eks ifht PTSD'en og så fortæller dem at det er PTSD netop for at de hører hvad problemerne er inden de hører diagnosen - for at de ikke misforstår eller ikke helt ved hvad det er..

Jeg er selv næsten 26 og har meget svært ved at forstå jeg ikke kan det alle andre kan.. eller det som jeg altid har troet og villet.. jeg kæmper nu for at komme i arbejdsprøvning så jeg kan komme lidt videre.. men er virkelig nervøs for om jeg kan stoppe inden det går helt skævt.. netop fordi jeg ikke kan holde til det.. det er noget som kræver bearbejdelse og tid.. længere er den ikke.. nogen kan affinde sig med det med det samme og for nogen tager det år..

så tålmodighed er en dyd.. som de siger..

undskyld det blev så langt.. håber ikke det var vulapyk...

12-08-2012, 20:04	#24
Guldfax Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 25-12 2010 Lokation: Randers Alder: 37 Indlæg: 136 Styrke: 14	hej.. måske du skal gribe det an på en anden måde mht at fortælle folk om det du fejler.. jeg er f.eks blevet tvangsfjernet hjemmefra som 15 årig - men det er bestemt ikke noget jeg fortæller folk ansigt til ansigt.. Fordi der er to muligheder - enten kommer folk med medlidenheds ansigtet og nååå det er synd for dig eller også tænker de så er jeg halv sær og små kriminel.. meget få jeg har mødt er med på at mange er som alle andre men at ens forældre bare ikke har opfyldt opgaven som forældre tilfredsstillende... min veninde jeg har boet på ungdomspension med fortalte hende barn børnehave at barnet havde en slags autist træk - men at han var under udredning.. og at hun har haft en tumult barndom og at hun har boet på børne hjem hele hendes liv.. det resulterede i at børne haven så hende som en uegnet og dårlig mor.. hun er den bedste mor jeg kender.. men det gir igen en forklaring på at hele sandheden ikke altid er en god vej.. jeg har selv diagnoser som PTSD, socialforbi, depression og evt personlighedsforstyrelse.. derudover har jeg fibromyalgi, psoreasis-gigt, kronisk hovedpine/migræne, piskesmælds skader og et ødelagt korsbånd i det ene knæ som ikke kan laves.. Det er mange ting at skulle sige når folk spørger om hvorfor jeg er syg.. jeg fortæller somregel kun folk at jeg har depression, og socialforbi.. og nogen gange PTSD - for at forklare min lidt mærkelige adfærd.. fordi at folk kan forholde sig til depression og nogenlunde til socialforbi.. men fortæller jeg at jeg er mistænkt for at have en personlighedsforstyrelse så løber de jo skrigende bort.. fordi de ikke forstår hvad det betyder - men straks tænker på psykopater som er desiderede farlige for deres omgivelser.. nogen gange fortæller jeg også folk hvad jeg har af problemer i dagligdagen f-eks ifht PTSD'en og så fortæller dem at det er PTSD netop for at de hører hvad problemerne er inden de hører diagnosen - for at de ikke misforstår eller ikke helt ved hvad det er.. Jeg er selv næsten 26 og har meget svært ved at forstå jeg ikke kan det alle andre kan.. eller det som jeg altid har troet og villet.. jeg kæmper nu for at komme i arbejdsprøvning så jeg kan komme lidt videre.. men er virkelig nervøs for om jeg kan stoppe inden det går helt skævt.. netop fordi jeg ikke kan holde til det.. det er noget som kræver bearbejdelse og tid.. længere er den ikke.. nogen kan affinde sig med det med det samme og for nogen tager det år.. så tålmodighed er en dyd.. som de siger.. undskyld det blev så langt.. håber ikke det var vulapyk...