[c.l.e.o.]

Karo jeg indrømmer gerne at jeg har lidt socialforbi,men jeg kan nomalt fungere og snor mig igemmen alt det jeg skal når jeg skal .

Forstået på den måde at jeg jo nomalt klare samvær med mennesker,og jeg kan også tage ordet i en større forsamling,jeg kan gå ind alle stæder,det er bare ikke over hele lingen det føles rart at være,men jeg tvinger mig selv,jeg skal jo "bare lige" gemmen denne her dag eller hvad det nu er .

Panik det følrer jeg "kun " lige inden jeg skal noget der er lidt skremende,som feks. møde nye mennesker,aftaler der vil lægge mit ellers velkendte liv om..

Panik angst kom først mens min søn var udsent samtidig med at jeg var hendvist til anden aktør der kun kontaktede mig pr.tlf. Der følte jeg fimen knækede flere gange,tlf var på mig dag og nat for jeg var så bekymret for min søn og jeg var så bange for anden aktør der jo havde vist ved første samtale at der ikke var styr på tingen.
Angst der vel er regel nok at have-Og efter at havde fået forskerkelsen om min søns uheld,havde jeg en del panik anfald,jeg ikke kunne styre,og tog derfor samtaler med psykolog,det har været rigtigt godt men i mellem tiden sker der så noget der rammer lige så hårdt og det stod klart af jeg kunne miste en mere,så der var mange kaotiske følser,der skulle temmes,og jeg er eller var ved at få rigtig godt styr på mig selv -indtil der så stilles krav om en ny arbejds prøvning,for jeg har ikke enagien og humøret er i bund endnu..

Men jeg kan jo styre min panik igen sån"da -derfor tror jeg ikke det er rigtig panikangst,snare et udtryk for at jeg er for meget vane menneske og mit liv har stået stille i flere år,har bare fuldt med og deltaget i ungerne liv uden at tænke på hvad jeg vil og havd jeg har lyst til.

Og det er lige det er gør mig blank med at vælge/forslå hvad jeg skal afprøves i der er ikke frit valg med de begransninger skroget så også har.

Men en ting kan jeg være hammerede sikker på og det er at jeg nok skal komme ud i noget og det er meget snart..