Se enkelt indlæg
Gammel 21-09-2011, 13:01   #1
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Min rollator har ikke alu-fælge…..

Følgende d.d. sendt til Villy Søvndal, Helle Thorning-Schmidt, Johanne Schmidt-Nielsen og Margrethe Vestager.

Har totalt opgivet at få de borgerlige i tale

Citat:

Min rollator har ikke alu-fælge…..
Hvad prøver jeg så at sige med det?

Jeg synes det er en kedelig udvikling, der er sket i kommunerne, når det kommer til folk der søger hjælpemidler. Handicappede mødes med mistro, og behovet for hjælp(emidler) tilsidesættes gang på gang!

- Har I kendskab tiI nogen, der har søgt rollator fordi det er sejt?
- Er I nogensinde stødt på folk, der hellere vil have kørepose end smart tøj på, når de skal udenfor på deres el-crosser?
- Kan I fremvise borgere, der har søgt om hjælp til personlig pleje, bare for sjov?
- Har I kendskab til nogen, der synes det er fedt at skulle hjælpes i bad af fremmede?

Det tror jeg næppe I har, men alligevel er der givet afslag på ovenstående til borgere, der reelt har behov for denne hjælp.

Vi ser tiltagende hjælpemidler blive udbudt til salg i f.eks. Harald Nyborg. Jeg tør godt garantere, at det ikke er fordi det er trendy, men fordi folk har brug for hjælpen. Nogle af os er så heldige, at vi kan købe det selv, men hvad med dem der ikke kan? Ligesom der findes fattigdom i Danmark, findes der også folk der grundet fattigdom ikke kan leve en tilnærmelsesvis normal hverdag, fordi den rette hjælp ikke ydes.

Jeg ser her et stort problem i, at det er kommunernes økonomi der belastes, når en borger har brug for hjælp. Det bliver hurtigt de svageste der bliver syndebukken, når kommunens budgetter ikke hænger sammen. Citat fra TV2 Nyhederne ” Handicappede og evnesvage må helst ikke leve for længe, hvis budgetterne skal hænge sammen - sådan ser det ud i flere kommuner.” - http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-40499161:kalkulerer-med-handicappedes-d%C3%B8d.html

Er vejen frem ikke den, at kommunerne – via staten - får refunderet deres udgifter indenfor dette (og også andre) områder, hvor kommunen umuligt kan spare, samtidig med at borgerne skal hjælpes bedst muligt?
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat