Se enkelt indlæg
Gammel 23-06-2017, 00:51   #24
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.746
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Stationær, ikke-stationær, lægeligt, arbejdsmæssigt, ikke-stop af SDP.

https://bisidderhjaelpen.dk/sygedagp...re-stationaer/

Både stationær helbredstilstand og stationær arbejdsevne er forudsætninger for stop af sygedagpenge.

Ankestyrelsen har i en ny principafgørelse, nr. 35-17 afklaret praksis for, om udbetalingen af sygedagpenge kan standses, når helbredstilstanden anses for at være stationær, men der fortsat er mulighed for en væsentlig udvikling af arbejdsevnen.

Principafgørelse 35-17
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=191897

Principafgørelsen fastslår:

Arbejdsevnen er det centrale i vurderingen af, hvorvidt en borger kan anses for at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Der kan derfor ikke udelukkende lægges vægt på de lægelige oplysninger, fx at helbredstilstanden er stationær. Der skal ske en vurdering af borgerens arbejdsevne, og om der er behov for foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.

At en lidelse lægeligt vurderet er stationær, og der ikke længere kan forventes en bedring, er ikke ensbetydende med, at arbejdsevnen ikke kan udvikle sig. Det er kun en del af borgerens arbejdsevne, der kan begrundes i helbredsforholdene.

Så længe der er mulighed for, at borgerens arbejdsevne kan udvikles yderligere, og at borger kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid, kan udbetalingen af sygedagpenge ikke standses efter sygedagpengelovens § 7, stk. 5, 2. pkt., da arbejdsevnen ikke er stationær.

I den konkrete sag var der en forventning om, at borgeren kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid. Borgeren deltog i en optrænende praktik, hvor borgeren havde trappet arbejdstiden op til 22,5 timer om ugen. Der var planlagt yderligere optrapning af arbejdstiden, men forløbet blev afbrudt i forbindelse med ophøret af sygedagpenge. Det var dermed fortsat uafklaret, om borgeren kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid.



Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig

Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Sygedagpengene kan iflg. den nye principafgørelse fra Ankestyrelsen nr. 35-17 ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, men under forudsætning af, at kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at også arbejdsevnen er stationær, dvs. at den ikke kan udvikles yderligere.

Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, medmindre en af de syv betingelser for at forlænge sygedagpengeperioden i Sygedagpengelovens § 27 stk. 1 er opfyldt.

Sygedagpengestop.
http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Hilsen Peter

phhmw

Ja, verdens dygtigste embedsmænd har gjort sig umage for at borgerne ikke forstår lovgivningen første gang denne læser denne.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat