|
Så er det vist ved at være tid for en lille update omkring hvad der sker i min sag.
Som skrevet i det sidste indlæg, så fik jeg afslag på fleks og nu har jeg også begrundelsen for afslaget, Billund kommune bruger AS3 eller det har de ihvertfald gjort i min sag og sagsbehandleren fra AS3 har skrevet i en rapport at jeg havde en ugentlig arbejdstid på ca. 25 timer.
Jeg havde gjort indsigelse ligeså snart jeg så hvad hun havde skrevet, men desværre rettede min sagsbehandler på jobcentret det ikke inden at mine papirer blev sendt til fleksteamet i kommunen og jeg fik et afslag som blandt andet gik på at jeg havde en for tæt tilknytning til arbejdsmarkedet og ud fra beskrivelsen af min arbejdsprøvning, samtidig med mente de at jeg havde for mange kompetencer et for godt netværk og at alle muligheder inden for ethvert erhverv ikke var udtømte.
Sagen ligger nu i beskæftigelsesankenævnet på snart 4. måned, jeg har rykket dem for at komme med afgørelse, da jeg er blevet lovet job der hvor jeg var i arbejdsprøvning hvis jeg bliver tilkendt fleksjob.
Siden jeg fik afslaget fra kommunen er der sket meget i mit liv kæresten forlod mig halvanden måned før end hun fødte vores datter.
Jeg kunne ikke overskue min situation at kæresten forlod mig og at jeg røg på kontanthjælp og afslaget på fleks, så jeg forsøgte at tage mit liv og det var meget tæt på at lykkes for mig, jeg blev reddet i sidste øjeblik og var indlagt et par dage på Vejle sygehus og blev derefter udskrevet efter eget ønske, en uge efter forsøgte jeg igen at begå selvmord også denne gang blev jeg reddet og blev udskrevet hurtigt igen.
Der gik så nogle dage inden at jeg efter en tur til Fyn for at besøge mine store børn igen besluttede at nu skulle det være slut og jeg skrev en afskeds hilsen på facebook og tømte et glas med Pinex og gik op for at aflevere naboens nøgler til hans bil som jeg havde lånt da jeg var på Fyn han spurgte om jeg ville med ud at gå en tur med hunden, hvilket jeg sagde ja til og vi var vel væk i en halv time inden at vi kom tilbage.
Da vi kom tilbage stod alle mine naboer forsamlet foran min hoved dør og der holdt en patruljevogn og et par betjente spurgte til mit navn og jeg gav dem det og lige i det opdager jeg at min hoved dør var sparket ind og jeg tænder helt af og spørger betjentene om hvem der skal erstatte min dør hvortil den ene betjent bare siger at det skal jeg da selv betale da de var nød til at sikre sig at jeg ikke lå inde i lejligheden og var død.
Jeg bad betjentene om at forsvinde fra min grund og lade mig være i fred det ville de selvfølgelig ikke og de sagde at de var nødt til at blive til der havde været en læge og se til mig, så jeg var tvunget til at lade dem komme indenfor, der gik mere end 2 timer inden at lægen kom og jeg var imellemtiden nået at køle lidt ned, og lægen stillede mig et par spørgsmål og var faktisk lige ved at beslutte at de godt kunne lade mig gå, da han går med den ene betjent op og snakker med min nabo og da han kommer tilbage siger han bare at jeg ikke har det godt og at jeg skal indlægges, hvilket jeg nægter og det ender så med at jeg blev tvangsindlagt.
Jeg bliver indlagt på Spangsbjerg i Esbjerg og jeg er rasende da jeg ankommer og nægter fuldstændigt at tale med lægen som er til stede, så jeg får anvist min stue og får en smule mad.
Næste dag kommer der en psykiater ind og snakker med mig og jeg er efterhånden faldet så meget ned at vi kan snakke normalt sammen og i stedet for at bede om hjælp så benægter jeg at jeg var selvmordstruet og da jeg bliver spurgt direkte om jeg evt hhar taget hovedpinepiller så benægter jeg og enden på det hele er at jeg får lov til at tage hjem.
Da jeg kommer hjem blev jeg fuldstændigt overrumplet af al dem opmærksomhed jeg fik fra mine naboer og jeg bryder fuldstændigt sammen og erkender overfor dem at jeg havde taget piller og de fik mig overtalt til at ringe efter hjælp.
Der går så et kort stykke tid maksimalt 5 minutter tror jeg så hold ambulancen uden for min dør og jeg måtte igen afsted på sygehuset, denne gang blev det så Vejle sygehus, hvor jeg havde været indlagt 2 gange før for selvmordsforsøg.
Da jeg ankom til sygehuset og de fik af vide at det var et døgn siden at jeg havde taget pillerne og jeg brokkede mig over at de møgpiller ikke virkede, fik jeg så af vide at symptomerne først ville komme efter 3-4 døgn og så ville det nok være for sent at gøre noget for så ville først min lever blive ødelagt og derefter ville resten af mine organer give op et efter et og det ville være en meget pinefuld død.
Da der var gået et døgn siden jeg tog pillerne, så kunne de ikke give mig en udpumpning, så jeg fik et drop med modgift, desværre viste det sig meget hurtigt at jeg fik en kraftig allergisk reaktion på modgiften og det endte med at jeg kun fik ca. 1/4 af den dosis jeg skulle have haft så jeg skulle blive på hospitalet helt til det var sikre på at alle giftstofferne var ude af kroppen og at mine organer ikke havde taget skade.
Heldigvis så tog mine organer ikke skade og jeg kunne langt om længe komme hjem.
I dag har jeg det nogenlunde, min sag er ikke afgjort ved beskæftigelsesankenævnet endnu og noget tyder på at den ikke bliver det lige med det samme, jeg snakkede med dem lige omkring den 1/10 og der havde de kun lige taget hul på de sager de havde fået ind i marts måned, så jeg frygter at det først kan blive efter nytår de kommer med en afgørelse som så kan ende med at jeg skal leve med de nye fleksregler, hvis altså jeg får medhold.
Heldigvis så har jeg fået lov til at komme og gå som det passer mig på det værksted for udviklingshæmmede, hvor jeg var i arbejdsprøvning og hvor der venter et job til mig hvis jeg bliver godkendt til fleksjob.
Efter at alt det her er sket er min ryg desværre blevet meget værre og jeg har næsten ikke nogen styrke i venstre ben og jeg måtte en tur til lægen og han var bestemt ikke tilfreds da han også efter at have undersøgt mig kunne konstatere at han ikke kunne udelukke at jeg oven i alt det andet med ryggen, at jeg havde fået en discusprolaps og han skrev en henvisning til Rygcentret på Give sygehus og der var jeg så heldig at der kun gik 10 dage fra han sendte henvisningen til jeg kunne komme ind og blive scannet.
Jeg blev scannet den 8/10 og nu på mandag den 15/10 skal jeg så op og have svar på min scanning, jeg håber slevfølgelig ikke at der er en discusprolaps, men på den anden side så ville det være rart hvis det var noget de kunne gøre noget ved, så mine smerter kan vende tilbage til det normale niveu, da jeg ikke kan li det alternativ jeg ellers er blevet stillet i udsigt da jeg første gang for omkring 5 år siden var på rygcenter, dengang var det så i Ringe på Fyn og der fik jeg den sørgelige besked fra overlægen at min ryg aldrig ville blive bedre, og at jeg nok skulle regne med at det var ned af bakke resten af livet, og at det sagtens kunne ende med en kørestol.
Så indlægget blev vist ensmule længere en planlagt og der kom nok også lidt mere med end jeg ville have inviet jer i da jeg satte mig ved computeren, men det var en lettelse at komme ud med det og hvis det på nogen måde kan hjælpe nogen at læse min historie så er jeg glad.
God aften til jer alle herinde på K10
|