Se enkelt indlæg
Gammel 27-05-2011, 15:15   #8
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 18
TimeGuest er rigtig godt på vej
TERM-modellen - eller: The Extended Reattribution and Management Model - er et efteruddannelsesprogram for ikke-psykiatriske læger, dvs. typsik læger der virker i egen praksisbutik.

Og her er det aktuelt interessant, at formanden for Lægeforeningen Mads Koch Hansen for nylig bemærkede, at de praktiserende lægers funktion ofte også er at holde folk fra at benytte andre dele af sundhedsvæsnet ...

TERM-modellen lægger således op til at "holde kunderne i lægebutikken" frem for at sende dem videre til (evt. dyr) udredning og som sådan er det TERM-modellens sigte her, at begrænse overforbruget af sundhedsydelser hos de såkaldte: "somatiserende" patienter.

Problemet er blot at Fink et al. forsøger at udvide somatiseringsbegrebet ud over grænser, der ikke giver egentlig lægefaglig mening, men måske nok giver en økonomisk mening.

Man kan ikke forsvare at beskylde/psykologisere en endnu ikke udredt fx MS eller kræft-patient for at somatisere og herefter undlade at følge op på den somatiske del med (typisk: dyre) undersøgelser.

Marianne Rosendal (der er medforfatter til TERM-modellen) blev under sit Ph.D. forsvar spurgt om konsekvensen ved at anvende TERM-paradigmet i forhold til patienter, hvor det senere viste sig en egentlig bagomliggende somatisk sygdom som afsættet for patienternes helbredsmæssige klager.

Hertil svarede M.R. luftigt (frit efter hukommelsen), at de (patienterne) i så fald nok også "havde fået noget ud af forløbet".

Og det kan man vist rolig antage vil være tilfældet, idet 1) opsættende virke kan være fatalt i forhold til den somatiske tilstand og 2) den omfattende stigmatisering i somatiserings-kassen godt og grundigt kan smadre disse patienters liv, netværk og økonomi - og det er jo også en slags resultat ...


Behandling af somatiserende patienter (eller patienter man antager - jeg vil nærmest sige: tror i en nærmest religiøs betydning - er somatiserende) er fortsat på et eksperimentelt stadie og der er således særlige ansvarsregler, der gælder ifm. behandlingen fx på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Århus.

Medical Unexplained Symptoms (MUS) begrebet er et fagligt problematisk begreb, idet: fravær af evidens ikke nødvendigvis er evidens for fravær - i et historisk perspektiv ses det særlig tydeligt.

Når der sker fejl i fx fly-sektoren, skal fejl indberettes, så man efterflg. kan blive klogere proceduremæssig mv. for bla. at forhindre kommende fejl i at opstå.

Hvis alle patient-fejl i relation til TERM-projektet blev registreret i et centralt register, ville man kunne drive seriøs forskning fx mhp. at afgrænse modellens målgruppe ... og lur mig om ikke man ville lande på en meget lavere prævalens for "somatiserende" patienter.

I vestlige lande antages prævalensen af overdreven sygdomsangst at ligge på ca. 0,2-1,3% ... igen afhængig af hvor strenge kriterier man opstiller.

Og her er langt fra at indrulle "revl og krat", der ikke umiddelbart kan forklares som et afsæt i en bagomliggende somatisk tilstand (her skal man huske på, at nogle somatiske tilstande er længe om at give et sikkert målbart udslag).


Men: who have the gold makes the rules ... så det er ikke kunden/patienten, der bestemmen hvordan klavert spiller ... og TERM-modellen har (IMHO) et klart økonomisk incitament for nu at binde en sløjfe tilbage til Mads Koch Hansens udtalelse om netop den vinkel på den praktiserende læges funktion i praksisbutikken.
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat