Se enkelt indlæg
Gammel 13-12-2006, 21:45   #2
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
RE: Fra Flexjob til almindeligt Arbejde

Hej Laust


her er hvad der står I reglerne...du er stadig berettiget til ledighedsydelse efter en bestemt periode ...fortæl mig hvordan i andre tolker denne her regel fra Fleksjob udgave nr. 16



Ledighedsydelse til personer, der efter ansættelse i et fleksjob ansættes i ustøttet beskæftigelse

Personer, der ved overgang til ustøttet beskæftigelse var berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i et fleksjob eller ustøttet beskæftigelse i sammenlagt ni måneder inden for de seneste 18 måneder, kan få ledighedsydelse i følgende situationer:

*

Hvis personen bliver ledig efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse og ved midlertidige afbrydelser i arbejdet. Det er dog en betingelse, at afbrydelsen ikke kan tilregnes personen selv.
*

I perioder med sygdom eller barsel, hvis personen allerede modtager ledighedsydelse på grund af ledighed.
*

Ved afholdelse af ferie. Denne ret bevares i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Der kan dog ikke udbetales ledighedsydelse, hvis en person ophører i et fleksjob og herefter overgår fra ledighedsydelse til ledighed i forhold til ustøttet beskæftigelse.

Personen har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen kun udbetales, indtil personen opfylder beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil sige, at personen skal have været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse i et år og skal have været i ustøttet beskæftigelse (dvs. at arbejdet i fleksjobbet ikke kan medregnes) i nedenstående perioder:

Fuldtidsforsikrede: Haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste tre år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Deltidsforsikrede: Haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste tre år. Hvis den fulde, sædvanlige arbejdstid er 37 timer om ugen, udgør beskæftigelseskravet for deltidsforsikrede i alt 1.258 timers arbejde inden for de sidste tre år.

Hvis personen har fået ledighedsydelse under barsel, medregnes disse perioder ikke i treårsperioden, inden for hvilken personen skal have haft ustøttet beskæftigelse.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat