Citat:
Oprindeligt indsendt af sannemus
Jeg vil nødigt være en lyseslukker, men jeg tror, at det bliver svært at føle at man har tilknytning til arbejdsmarkedet ved 2-3 timers ugentligt arbejde?
Det er selvfølgeligt idealistisk at tænke, at man som menneske får et bedre selvværd ved at føle, at man er en del af et fællesskab på arbejdsmarkedet.
Jeg har bare lidt problemer med at se, hvor dette fællesskab er, hvis man er så hurtigt inde og ude af døren igen?
Jeg har selv arbejdet i fleksjob i mange år..jeg har mødt mange andre på min arbejdsplads, der arbejder i fleksjob..disse har så få timer, at de ikke holder pauser med de andre eller deltager i møder..og de føler alle, at de er udenfor.. Så med 2-3 timer bliver det da nok rigtig svært
|
De 1-3 timer er jo også kun ment som en blid start. Jeg er næsten overbevist om, at hvis jeg er et sted hvor de kan rumme mig, og hvor jeg føler mig tryg, så vil jeg med tiden kunne komme en del højere op. Jeg føler ikke 10 timer kunne være HELT hen i vejret med rette indsats.
Jeg skal jo ligesom starte et sted når jeg er så sårbar som jeg er.
Men jeg kan se allerede nu, jeg ikke kan få den hjælp jeg har brug for. Så jeg kommer ikke til at rykke mig, og kommer der med heller aldrig til at kunne bidrage med noget, og fortsætter så bare på førtidspensionen..... en lille smule skuffet.