Hejsa alle...
Nå nu hvor jeg er tilbage igen så vil jeg da lige give mit til denne debat...
Jeg forstår godt hvordan mange af jer føler, men jeg er nu i den samme heldige situation som Hejdien at min familie bare har været guld værd... Har altid fået den opbakning jeg har måttet have brug for anytime, anywhere!!! Så er der jo så lige omgivelserne... Venner, bekendte, job osv.... tjahh mange vendte mig ryggen, kaldte mig hypo osv. men ved I hvad ?? De gjorde mig en tjeneste - for det viste bare at dette ikke var holdbart og at det som man gik og kaldte venskab ja HAHA må man vist sige til det !!! Og den dag i dag når jeg støder ind i folk ja så glæder jeg mig over at trods sygdom osv.. så ser jeg ud til at være sluppet bedst i gennem nåleøjet!! ydermere har jeg fået nogle sande venner mange som har det lidt lige som mig men men men en ting vi aldrig taler om ( medmindre man virkelig har brug for det) er sygdom, systemet og andres accept af os ..... ting er nu engang som ting er - ville man gerne være frisk og rørig??? Ja tak men sådan er situationen nu ikke så med hjælp fra denne side og de vidunderlige mennesker herinde, div familie/venner ja så er livet da herligt ........
nå nå my story..... håber alle får en god aften
Knuser Borroe
