Se enkelt indlæg
Gammel 02-10-2007, 14:07   #19
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citat:
Oprindeligt indsendt af Hejdien Se meddelelser
Berit p den kender jeg godt, jeg vil heller ikke kunne lade det ligge for jeg vil bare gå og spekulere mig grå håret over hvad der står , så heller få det overstået
Hmm... og når man så har fået det overstået... hvad sker der så?

Bliver man glad og tilpas?


Eller bliver man, om muligt endnu mere gråhåret, hvis det, der står i brevet er nogle tunge "nyheder"; "ordre" om at stille op til et eller andet, man ved man ikke kan klare; trusler om nedskæring i hjælpen eller andre betingelser/afgørelser, der kommer til at række langt ind i ens liv og så sker dette på en.....fredag, lørdage eller værre endnu: onsdagen før Skærtorsdag. Dvs. 2-3 eller flere dage, før man overhovedet har en chance for at kunne henvende sig for at få en afklaring...

Nu er breve fra kommunen hverken meddelelser om Tipsgevinst, tildeling af en lisvarig plads på Finansloven eller anden meddelelse om forhold med fordel for een.... Disse meddelelser fra kommunen indeholder oftest budskaber, hvis konsekvenser er langt værre end den selvpålagte freds-pause fra man modtager brevet - og til man lukker det op den dag man også STRAKS kan gøre noget ved noget.

Jeg kan ikke se, at freds-pausen på to dage skulle på nogen måde forøge det problem brevet i forvejen handler om.... Tværtimod - nu ved vi at brevet ligger her også den førstkommende hverdag; vi brygger en kop kaffe, sætter os ved telefonen og lukker brevet op.... velvidende, at uanset hvad brevet indeholder - kan vi enten straks ringe til afsenderen eller - gå derover med det samme. Det er smart!

Det er smart fordi vi i så fald ikke behøver sidde herjemme og riste over den sagte ildflamme, en dag, to dage eller flere dage, eller fra dagen før Skærtorsdag, eller fra dagen før Bededag, eller fra dagen før Kristi Himmelfartsdag, eller fra dagen før Juleaftensdag - mens vi tænker og vrider os over de (som oftest negative) nyheder vi havde modtaget i det straks åbnede brev. Vi bliver deprimerede. Vi bliver modløse. Vi orker ikke lave mad eller lege med ungerne. Manden/konen ønsker vi hvor peber gror. Dette - synes jeg - er meget værre end at bare lade stadset ligge til den dag vi kan gøre noget ved det, det behager kommune at plage os med.... - så vores mentale fridage, de få fridage med fred i sindet - IKKE bliver ødelagte igen-igen.

Hvis man er den heldige indehaver af "compliance" eller på vej mod at være "compliant" (klik her for at læse om hvad er Compliance....) - er her en allertiders lejlighed til at træne sig selv op i at give pokker i det man bydes af myndigheder og - på sin egen måde at overtage styringen af, hvad man selv vil anbringe sig liggende under for - eller - det stik modsatte..... man bestemmer selv over, hvornår ens post skal åbnes. Det ER en stor ting. Og selvbevarende!

Lad dog de breve ligge til den førstkommende hverdag og jeg kan garantere for, at budskabet i "weekend-breve" bliver ikke mindre slemt eller værre af at vente til vi selv gider konfrontere det.

Gevinsten er og til enhver tid vil blive - rigtige fridage med fred og ro til hvad som helst, og mentalt overskud, der rækker langt ind i ugen efter

Sidst redigeret af Metro; 02-10-2007 kl. 14:20.
  Besvar med citat