Se enkelt indlæg
Gammel 14-05-2018, 19:45   #20
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Jeg vil give MistyMiss ret i at du virkelig skal tænke dig godt om inden du gør noget i den stil.
1. Du skal sikre dig at du overhovedet kan få dagpenge.
2. Du skal være forbandet sikker på at du kan blive rask og finde et nyt job inden for de to år dagpengeperioden varer.
3. Du skal være sikker på at du kan arbejde længe nok til at optjene en ny sygedagpengeperiode inden du eventuelt bliver syg igen.
og så er det jo egentligt socialt bedrageri at hæve dagpenge hvis man ikke er rask.

Problemet er at hvis der ingen chancer er for at du bliver rask inden for de næste to år og hverken får optjent en ny sygedagpengeperiode eller en ny dagpengeperiode så sker der det om 2 år at dagpengene udløber og så er du formodentligt endnu dårligere stillet i det kommunale system fordi du jo raskmeldte dig og fordi du nu skal udredes på kontanthjælp i stedet for på ressourceforløbsydelse.

For øvrigt ødelægger du også din egen chance for at få genvurderet sagen.
Nogle kommuner presser den syge til selv at raskmelde sig, ved at bilde dem et eller andet ind for så kan kommunen jo ikke gøres ansvarlig for det når borgeren selv raskmelder sig.
Hvis/når de virkelig beslutter sig for at du ikke lever op til nogen af de 7 forlængelsesmuligheder, så skal de først sende dig en parthøring, når du svarer på den, så skal de beslutte om de vil ombestemme sig, hvis de stadig fastholder så skal de sende dig en afgørelse og du har 28 dage at svare på, kommunen skal igen vurdere deres beslutning og hvis de stadig fastholder skal klagen sendes til Ankestyrelsen og den smule klagemulighed går du glip af hvis du selv raskmelder dig.

Fik du ringet til 3F?
Hvad sagde de?
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat