|
Tusind tak for jeres svar.
Akvamarin:
Ved ikke om det bliver for meget med en bisidder fra sind, når også min mor og mentor deltager ved samtalerne?
Min mor har jeg altid med til samtaler, uanset hvor, da hun er en kæmpe støtte for mig. Dog synes jeg nogen gange at det virker som om de synes det er irriterrende at jeg har hende med.
Pt. føler jeg ikke jeg har den mindste smule overskud til at mødes med mentor. Min behandling på psyk. tager alle mine kræfter fordi jeg skal derind hver uge. (Har før i tiden altid kun været til samtale en gang i måneden).
Jeg tænker bare at jeg måske skal stabiliseres en smule før jeg er klar til møder med mentor, også fordi der nu er lidt tale om at jeg måske har bipolar lidelse.
Jeg tænker lidt på at kontakte sagsbehandler i næste uge, sige til hende at jeg på nuværende tidspunkt ikke er klar til at mødes med mentor. Dog ved jeg ikke hvad der vil ske hvis jeg gør det sådan, for jeg har jo immervæk haft SMS kontakt med mentor i snart 2 år nu, hvorfor skulle det lige pludselig ikke være godt nok længere? Og er det nok til at de kan sige at de vil tage min hjælp.
Jeg tænker bare, hvis de på grund af det siger jeg ikke er samarbejdsvillig, så kunne de jo også have sagt det på et hvilket som helst tidspunkt i de sidste to år, kan du følge mig?
Men igen, jeg ved ikke hvad de kan finde på.
Nørd:
Jeg kan godt prøve med min læge igen, men hun plejer bare at klappe i som en østers når jeg nævner det psykiske.
Psykiatrien er jeg sådan set rimelig tilfreds med. Min psykiater er dog en mærkelig mand, men min behandler er sød nok.
Jeg har faktisk selv tænkt på det med at optage møder, så det kunne jeg da bestemt godt finde på at gøre fremover.
MistyMiss:
Jeg vil helt klart optage møder fremover, det er en rigtig god ide.
|