[mukke]

Heldigvis skaffede de mig en tid idag kl 11.45! Pyha.

Jeg tager det brev med, jeg har sendt til både sagsbehandleren og mentoren, - som også kommer idag, samtidig med hjemmevejlederen.
Jeg har, som sagt skrevet til sagsbehandleren, hvordan, jeg i virkeligheden har det.

Tale i overskrifter----UHA!
Jeg skal lægge mig dine råd på sinde, Gunvor. Det er bare svært at pinpointe.
Angst? Den kører bare. Det er som permanent influenza.
Depression - ja, jeg har skrevet, at jeg ikke rigtig er kommet op efter forårets sammenbrud og at jeg har haft mange af dem, så de opstår oftere.

Jeg kom også til at græde på mødet, da jeg spurgte om støtte til at komme i forbindelse med en musikskole, der gerne ville bruge mig som lærer. Jeg har opdaget, at jeg fagligt er helt oppe på hesten endnu. Jeg magler bare adgang til et arbejdsredskab.
NOPE! ..... Jeg fatter det ikke! Sådan har det været i 17 år! Det kører mig meget ned.

Min læge? Han er ok. Han har bare travlt. Han skrev 265 papiret med stort drama.
Han gik med min nabo som bisidder i hendes pensionsansøgning - men hun er også bipolar. Det er jeg jo ikke. Hun har pension nu.
Ifølge psykiatere og lægen burde jeg også.

En ting er sikkert: Min nedsatte funktionsevne er ikke blevet stærkere af mine år mine år i møllen....og hvem vil have en på min alder uden erhvervserfaring?

Jeg skulle nok i tiden have fremhævet al den sociale angst, jeg altid har på jobs - og være blevet ved.
En enkelt sagsbehandler sagde: "Hvorfor har du ikke sagt noget om det?"
Tja, jeg prøvede ikke at være et skvat.