K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

phhmw · 10-01-2024, 20:41

Hvem styre vores lille land Danmark, en retsstat?

Styrelser, embedsmænd, private interesseforeninger KL,….. eller Folketinget?

Kanoner der ikke kan skyde, hvad har det med borgernes retssikkerhed at gøre?

Krigsskibe har ikke kunnet skyde i 15 år. Grønland er til grin, Rusland griner

https://www.dr.dk/nyheder/indland/kr...inger-bekymrer

Forsvarsministeren ser måbende på, han vidste intet trods…….

…….Folketinget har bevilget penge til kanoner, der kan skyde. For 15 år siden. 42.000.000 kr

Hvad har det med syge og handicappedes retssikkerhed at gøre?

Folketinget vedtager lov, der kræver at love skal overholdes. 2013

https://www.ft.dk/samling/20121/vedt.../V28/index.htm

V 28 Om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis.

Vedtaget 66 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, LA) 49 stemmer imod forslaget (V, DF, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget

Alle 98 kommunalbestyrelser er indklaget til Ankestyrelsen Tilsynet, fordi ingen overholder Retssikkerhedsloven, § 3 stk.2

Ankestyrelsen Tilsynet har sanktioneret, dagbøder etc. Hvis styrelsen møder ulovligheder på sin vej.

De er sat i Verden til at fører tilsyn med kommunerne og regionerne.

Men siden 2013 har Tilsynet ikke brugt deres sanktioneret. Til skade for borgernes retssikkerhed.

Direktøren for Ankestyrelsen Ingeborg Gade udmelder til offentligheden:

CITAT”"Ankestyrelsen igen fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner og regioner, som blev placeret i Ankestyrelsen pr. 1. april 2017. Med Tilsynet har vi mulighed for at følge op på vores afgørelser i de konkrete klagesager og sikre, at de bliver efterlevet af kommunerne. Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion. (Sanktionsret, dagbøder osv.).

Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område.

Og ikke mindst, hvordan man har tænkt sig at sikre, at reglerne efterleves fremadrettet.

Med tilsynet ombord har vi fået nogle ekstra muskler til gavn for retssikkerheden for alle borgere.””CITAT slut

Men,………

De ansatte i Ankestyrelsen besvare en aktindsigt, at Ankestyrelsen Tilsynet, hverken har brugt eller truet med sanktioner, siden 2013.

Mon tiden er inde til at Folketinget tager magten tilbage, fra styrelser og embedsmænd, så borgernes retssikkerhed han genetableres

Med venlig hilsen

Bilag

Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-retssikkerhed

50 års jubilæum: Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed

Ankestyrelsen har lige fejret sit 50 års jubilæum. Det er en stor dag for en styrelse, men det er også en stor dag for retssikkerheden.
Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen

Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden på det samlede velfærdsområde. Det var formålet med etableringen af Ankestyrelsen i 1973, og det er formålet i dag. Det har ikke ændret sig i de sidste 50 år.

Men det er stort set det eneste ved Ankestyrelsen, der ikke har ændret sig. Ankestyrelsen er vokset over årene. Fra at have ca. 100 ansatte til at behandle ca. 6000 sager om året i 1973 til 600 ansatte, som behandler knap 50.000 sager om året i dag.

Udgangspunktet for etableringen af Ankestyrelsen i 1973 kan man finde i en betænkning afgivet af socialreformkommissionen i 1969, hvor man sigtede mod ”en mere koordineret struktur, som bedre ville være i stand til, at danne rammen om en moderne socialpolitik hvilende på en helhedsopfattelse.”

Dengang var der alt andet end helhed i klagesystemet. Der var 14 sociale love med 20 forskellige ankesystemer, hvori der indgik 15 forskellige centrale organer, som beskæftigede sig med ankespørgsmål. Den komplicerede opbygning af ankesystemerne gjorde ikke ankemulighederne særligt overskuelige for borgeren.

Det gav anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, og det er ikke til at se, at socialreformkommissionens overvejelser om retssikkerhed og tillid er skrevet for mere end 50 år siden. For de er højaktuelle den dag i dag.

Kommissionen fastslog blandt andet, at det er en væsentlig forudsætning for socialt arbejde, at befolkningen har tillid til de sociale myndigheder. Og at ankesystemet derfor må være opbygget, så det medvirker til at fremme tilliden.

Derefter fastslog Kommissionen, at en hovedbetingelse for at ankesystemet kan få denne virkning er, at der faktisk skabes retsbeskyttelse, men også at befolkningen opfatter systemet som retsbeskyttende”.

Kommissionen sondrer altså mellem det at skabe retsbeskyttelse og det at opfatte systemet som retsbeskyttende og fastslår, at man skal lykkes med begge dele for at skabe tillid til systemet. Kommissionen sætter også ord på, hvad der skal til for at lykkes med begge dele.

Systemet skal være så enkelt, at borgeren kan finde ud af det, og klageinstansen skal være så uafhængig og sagkyndig, at borgeren føler sikkerhed for, at der sker en reel prøvelse af, om borgeren har fået den hjælp, lovgivningen tilsiger.

Man etablerede således med lov om Den Sociale Ankestyrelse én central klageinstans på det sociale område. Uafhængigheden blev bl.a. sikret ved, at det står i loven, at styrelsen er uafhængig af instruktion vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Det er i øvrigt en bestemmelse, som alle de ministerier, styrelsen har hørt under gennem tiden, har respekteret og stået vagt om.

Herudover sikrede man sagkundskab ved i loven at stille krav til ankechefers uddannelse og knyttede den fornødne specialsagkundskab til styrelsen, som kunne rådgive om andre spørgsmål end de juridiske. Og man sikrede, at beskikkede medlemmer, udpeget af bl.a. arbejdsmarkedets parter og kommunerne, deltog i afgørelserne. Det stod i lovforslaget, at formålet var at sikre, ”at der tilføres socialretten en viden om befolkningens levevilkår og opfattelse.”

Og sådan sikrede man enkelhed, uafhængighed, sagkundskab og jordforbindelse i klagesystemet fra start.

10-01-2024, 20:41	#62
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.791 Styrke: 33	Hvad har kanoner med borgerens retssikkerhed at gøre? Hvem styre vores lille land Danmark, en retsstat? Styrelser, embedsmænd, private interesseforeninger KL,….. eller Folketinget? Kanoner der ikke kan skyde, hvad har det med borgernes retssikkerhed at gøre? Krigsskibe har ikke kunnet skyde i 15 år. Grønland er til grin, Rusland griner https://www.dr.dk/nyheder/indland/kr...inger-bekymrer Forsvarsministeren ser måbende på, han vidste intet trods……. …….Folketinget har bevilget penge til kanoner, der kan skyde. For 15 år siden. 42.000.000 kr Hvad har det med syge og handicappedes retssikkerhed at gøre? Folketinget vedtager lov, der kræver at love skal overholdes. 2013 https://www.ft.dk/samling/20121/vedt.../V28/index.htm V 28 Om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis. Vedtaget 66 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, LA) 49 stemmer imod forslaget (V, DF, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget Alle 98 kommunalbestyrelser er indklaget til Ankestyrelsen Tilsynet, fordi ingen overholder Retssikkerhedsloven, § 3 stk.2 Ankestyrelsen Tilsynet har sanktioneret, dagbøder etc. Hvis styrelsen møder ulovligheder på sin vej. De er sat i Verden til at fører tilsyn med kommunerne og regionerne. Men siden 2013 har Tilsynet ikke brugt deres sanktioneret. Til skade for borgernes retssikkerhed. Direktøren for Ankestyrelsen Ingeborg Gade udmelder til offentligheden: CITAT”"Ankestyrelsen igen fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner og regioner, som blev placeret i Ankestyrelsen pr. 1. april 2017. Med Tilsynet har vi mulighed for at følge op på vores afgørelser i de konkrete klagesager og sikre, at de bliver efterlevet af kommunerne. Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion. (Sanktionsret, dagbøder osv.). Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område. Og ikke mindst, hvordan man har tænkt sig at sikre, at reglerne efterleves fremadrettet. Med tilsynet ombord har vi fået nogle ekstra muskler til gavn for retssikkerheden for alle borgere.””CITAT slut Men,……… De ansatte i Ankestyrelsen besvare en aktindsigt, at Ankestyrelsen Tilsynet, hverken har brugt eller truet med sanktioner, siden 2013. Mon tiden er inde til at Folketinget tager magten tilbage, fra styrelser og embedsmænd, så borgernes retssikkerhed han genetableres Med venlig hilsen Bilag Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-retssikkerhed 50 års jubilæum: Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed Ankestyrelsen har lige fejret sit 50 års jubilæum. Det er en stor dag for en styrelse, men det er også en stor dag for retssikkerheden. Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden på det samlede velfærdsområde. Det var formålet med etableringen af Ankestyrelsen i 1973, og det er formålet i dag. Det har ikke ændret sig i de sidste 50 år. Men det er stort set det eneste ved Ankestyrelsen, der ikke har ændret sig. Ankestyrelsen er vokset over årene. Fra at have ca. 100 ansatte til at behandle ca. 6000 sager om året i 1973 til 600 ansatte, som behandler knap 50.000 sager om året i dag. Udgangspunktet for etableringen af Ankestyrelsen i 1973 kan man finde i en betænkning afgivet af socialreformkommissionen i 1969, hvor man sigtede mod ”en mere koordineret struktur, som bedre ville være i stand til, at danne rammen om en moderne socialpolitik hvilende på en helhedsopfattelse.” Dengang var der alt andet end helhed i klagesystemet. Der var 14 sociale love med 20 forskellige ankesystemer, hvori der indgik 15 forskellige centrale organer, som beskæftigede sig med ankespørgsmål. Den komplicerede opbygning af ankesystemerne gjorde ikke ankemulighederne særligt overskuelige for borgeren. Det gav anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, og det er ikke til at se, at socialreformkommissionens overvejelser om retssikkerhed og tillid er skrevet for mere end 50 år siden. For de er højaktuelle den dag i dag. Kommissionen fastslog blandt andet, at det er en væsentlig forudsætning for socialt arbejde, at befolkningen har tillid til de sociale myndigheder. Og at ankesystemet derfor må være opbygget, så det medvirker til at fremme tilliden. Derefter fastslog Kommissionen, at en hovedbetingelse for at ankesystemet kan få denne virkning er, at der faktisk skabes retsbeskyttelse, men også at befolkningen opfatter systemet som retsbeskyttende”. Kommissionen sondrer altså mellem det at skabe retsbeskyttelse og det at opfatte systemet som retsbeskyttende og fastslår, at man skal lykkes med begge dele for at skabe tillid til systemet. Kommissionen sætter også ord på, hvad der skal til for at lykkes med begge dele. Systemet skal være så enkelt, at borgeren kan finde ud af det, og klageinstansen skal være så uafhængig og sagkyndig, at borgeren føler sikkerhed for, at der sker en reel prøvelse af, om borgeren har fået den hjælp, lovgivningen tilsiger. Man etablerede således med lov om Den Sociale Ankestyrelse én central klageinstans på det sociale område. Uafhængigheden blev bl.a. sikret ved, at det står i loven, at styrelsen er uafhængig af instruktion vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Det er i øvrigt en bestemmelse, som alle de ministerier, styrelsen har hørt under gennem tiden, har respekteret og stået vagt om. Herudover sikrede man sagkundskab ved i loven at stille krav til ankechefers uddannelse og knyttede den fornødne specialsagkundskab til styrelsen, som kunne rådgive om andre spørgsmål end de juridiske. Og man sikrede, at beskikkede medlemmer, udpeget af bl.a. arbejdsmarkedets parter og kommunerne, deltog i afgørelserne. Det stod i lovforslaget, at formålet var at sikre, ”at der tilføres socialretten en viden om befolkningens levevilkår og opfattelse.” Og sådan sikrede man enkelhed, uafhængighed, sagkundskab og jordforbindelse i klagesystemet fra start.