Se enkelt indlæg
Gammel 05-08-2017, 20:03   #15
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Du kan se reglerne her

Hvis du klikker på "Må jeg eller min ægtefælle/samlever arbejde, mens jeg får førtidspension?" så vil du kunne se hvor meget indtægt du/I kan have ved siden af pensionen.

Men hvor meget der kan tjenes ved siden af er bestemt af om du er enlig eller gift/samlevende med pensionist eller ikke pensionist.

Citat:
Enlig 75.800
Gift/samlevende med pensionist 120.100
Gift/samlevende med en, der ikke er pensionist 120.100
Ovenstående er ifølge borger.dk hvad der kan tjenes ved siden af din pension FØR modregning i 2017 satser.

Når nu du skriver 74.300 som svarer til 2016 satser for enlige går jeg ud fra at du er enlig.

Hvis du inde på siden trykker på linket "Se eksempel på beregning når du er enlig" så får du følgende eksempel:

Citat:
Eksempel: Beregning af førtidspension (2017)

Du er enlig førtidspensionist og har en privat pension på 120.000 kr. om året.

Sådan beregnes din førtidspension
Din indkomst er højere end 75.800 kr. om året – derfor vil din førtidspension blive sat ned. For hver 100 kr. du tjener over 75.800 kr., bliver din førtidspension sat 30 kr. ned.

Din indkomst på 120.000 kr. er 44.200 kr. over grænsen på 75.800 kr. Din førtidspension på 220.944 kr. om året vil derfor blive sat ned med 30 kr. for hver 100 kr. af de 44.200 kr. Det svarer til 30 % eller 13.260 kr.

Din førtidspension bliver derfor 220.944 kr. – 13.260 kr. = 207.684 kr. om året eller 17.307 kr. om måneden - ATP-bidrag 94 kr. = 17.213 kr. om måneden før skat.
I eksemplet går de ud fra en person som har en pension på 220.944 kr. og en ekstra årlig indtægt på 120.000 kr. som eksempelvis kunne være en privat pension.

Her siger de så at den indtægt personen har ved siden af pensionen er højere end de "tilladte" 75.800 kr. hvorfor de beregner hvor høj indtægt personen har ud over pensionen og de 75.800 kr.
Derfor skal der modregnes i følgende beløb 120.000-75.800 kr. = 44.200 kr.

Af de 44.200 kr. skal der så trækkes 30% svarende til 13.260 kr. i den offentlige pension, som så bliver 220.944 kr. – 13.260 kr. = 207.684 kr.

Resultatet ser naturligvis helt anderledes ud hvis det ikke er korrekt at du er enlig da din ægtefældes/samlevers indkomst så indgår i din pensionsberegning på samme måde som din egen ekstra indtægt.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat