Kære Steen Møller, Rådmand, Odense kommune, Socialforvaltningen
VEDR.: Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 politisk vedtagelse af sagsbehandlingsfrister og offentliggørelse af samme.
I forbindelse med rådgivning inden for socialområdet konstaterer jeg at mange af Odense kommunes sagsbehandlingsfrister er ulovlige
Der bliver oplyst flere områder, hvor der er sagsbehandlingsfrister til afgørelse eksempelvis 3 - 4 måneder.
http://www.odense.dk/om-kommunen/sag...rviceloven-buf
Det er i strid med Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som kræver en eksakt frist, vedtaget af kommunalbestyrelsen og offentliggørelse.
Loven giver mulighed for at udskyde en sådan frist , undtagelsesvis, hvis der mangler væsentlige oplysniger i sagen, imod borgeren skriftligt modtager en ny sagsbehandlingsfrist til afgørelse skal falde.
Der skal vedtages sagsbehandlingsfrister inden for alle områder, hvor der finder en kommunal afgørelse sted. Selv meget korte frister skal vedtages og offentliggøres.
Lad mig høre nærmere om hvornår Odense kommune bringer fristerne i overensstemmelse med Retssikkerhedslovens § 3 stk.2
Med venlig hilsen
Peter
Bisidder & rådgiver for unge der kommer i klemme i det sociale system.
Foreløbigt svar fra Odense kommune:
Kære Peter Hansen
Tak for din henvendelse.
Vi har i Odense Kommune opdelt opgaverne således, at de frister jf. retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som du har henvendt dig om, hører under Børn- og Ungeforvaltningen ved rådmand Susanne Crawley Larsen.
Jeg har derfor videresendt henvendelsen dertil, hvorfra du vil modtage svar.
Venlig hilsen
Steen Møller
Rådmand
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
Odense Kommune
Hilsen Peter