http://www.elmer-adv.dk/ptsd-millionerstatning/
Vestre Landset har i dom af 7. december 2015 nu endelig slået fast, at vores klient – en politimand der fik posttraumatisk stress (PTSD) i forbindelse med Nørrebro urolighederne den 18. maj 1993 – skal have erstattet sit erhvervsevnetab. Sagsbehandlingen har desværre været urimelig lang. Læs her hvorfor.
Sagen kort fortalt
Vores klient var en af de betjente, der stod i forreste række på Sankt Hans Torv den 18. maj 1993 med hjelm og skjold. Som vi også har set det på TV, oplevede vores klient og hans kolleger, at brostenene faldt ned over dem som en tæt byge. Flere af hans kolleger blev ram af stenene, og han var selv overbevist om, at han ikke ville overleve natten.
Betjenten overlevede, men oplevede efterfølgende, at han var stresset og paranoid, og han følte sig psykisk nødtvunget til at søge væk fra arbejdet og karrieren i København. I 1995 flyttede han derfor til Sønderjylland, hvor han arbejdede forskellige steder i politiet, indtil han gik på førtidspension i 2008.
I perioden 1993-2002 kunne betjenten ikke selv sætte en finger på, hvorfor han var psykisk dårlig og stresset, eller hvorfor han følte sig tvunget til at komme væk fra København. Han blev i denne periode ikke tilbudt hjælp, og blev først i 2002 gjort opmærksom på muligheden for at få hjælp eller erstatning for sin psykiske lidelse.
Han anmeldte derfor sin skade, og i 2003 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen arbejdsskaden og tilkendte ham 15 % varigt mén for PTSD.
Et urimeligt retsforløb
Sagen sluttede dog ikke her.
Ankestyrelsen har nemlig konsekvent afvist at vores klient var berettiget til erstatning for hans erhvervsevnetab, da man mente, at betjentens førtidspension så mange år efter (i 2008) skyldtes andre forhold end PTSD. Bl.a. har styrelsen henvist til, at betjenten arbejdede med sin PTSD frem til 2008, at han både havde diabetes, var overvægtig og havde forhøjet blodtryk, samt at han havde gener efter en skulderskade, han fik i en motorcykelulykke i 2005.
Men både speciallægeerklæringerne i sagen og Retslægerådet har vurderet, at politibetjenten har fået en svær PSTD som følge af sine oplevelser i 1993. Og yderligere fremgår det af forklaringen, som speciallægen afgav for landsretten, at PTSD – når først lidelsen har ”sat sig” i en person – bliver styrende for personen og at man ikke kan undgå på et tidspunkt at dekompensere. Samtidigt forklarede speciallægen, at fordi PTSD er en stress-sygdom, er eksempelvis overvægt, diabetes og forhøjet blodtryk typiske følgesygdomme.
Trods dette har Ankestyrelsen stædigt fastholdt, at betjentens førtidspension ikke var forbundet med hans PTSD. Derfor afviste Ankestyrelsen i første omgang – og trods opfordring fra byretten – at genoptage sagen og anerkende vores klients erhvervsevnetab. Senere ankede man også byrettens dom af 25. september 2014, der gav betjenten ret i hans påstand.
Sagen blev derfor ført for landsretten, som altså nu har slået fast, at vores klient er berettiget til erhvervsevnetabserstatning.
Vores bemærkninger
Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at vores klient kan få sat et punktum i sagen. Samtidig er vi også meget ærgerlige over,
at man fra Ankestyrelsens side har trukket sagen så langt, når de lægelige akter i sådan grad som i denne sag understøtter, at betjentens erhvervsevnetab er tæt knyttet til hans PTSD.
Vi håber nu, at Ankestyrelsen fremadrettet vil se anderledes på disse sager, så skadelidte, der i forvejen er meget psykisk udfordret, ikke skal igennem et tilsvarende langstrakt forløb.
PH Det er trist og meget bekymrende at Ankestyrelsen endnu engang agerer som om de ikke er en uvildig klage og anke-indstands men varetager alt andet end UVILDIGHEDEN!
Hilsen Peter
