Se enkelt indlæg
Gammel 22-05-2015, 08:51   #536
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.746
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvilke muligheder har Ombudsmanden i denne sag?

Gennem de 11 år k10 har forsøgt at få kommunerne til at overholde Retssikkerhedslovens §3 stk.2 har det været overraskende, hvor mange, Folketinget, ministerierne, Ombudsmanden og borgerne, at alle har været sig bevidst om disse lovbrud.

Kommunerne, har naturligvis haft denne viden og forsøger på alle måder at omgås lovgivningen.

Kan Ombudsmanden undslå sig for at kræve en endegyldig løsning på Kalundborg kommunes og Statsforvaltningens Tilsyn særdeles underlige afvisning af min klage?

Næppe.

Ombudsmanden har på egen foranledning forsøgt at tage problemstillingen op til løsning, senest i 2015:

http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...sager/2015-10/

Overholdelse og revision af sagsbehandlingsfrister.

(Bemærk ordet "revision" som viser at kommunerne skal følge deres overholdelse af sagsbehandlingsfrister og justerer disse hver år, hvis de ikke er realistiske)

Siden Retssikkerhedslovens i 1998 blev vedtaget af Folketinget har der ikke på noget tidspunkt været tvivl om, hvordan lovgivningen skal fortolkes.

Siden Retssikkerhedslovens blev vedtaget af Folketinget er det et faktum at kommunerne forsøger på alle måder at omgås og forvirre borgerne.

Trods lovens §3 stk.2 er ganske let og præcis beskrevet:

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=138722

"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse."

Hvilket vil sige, at eksempelvis denne tekst på de offentliggjorte frister, ikke er lovlige:

"Ventetid fra modtagelse til opstart af sag

Sagsbehandlingsfrist
(forudsat at alle nødvendige oplysninger er til stede for at
kunne træffe en afgørelse)
"

Alle de nødvendige oplysninger, skal naturligvis være inkluderet i den politisk vedtagne frist til afgørelse, men socialrådgiveren kan undtagelsesvis selv udskyde en given afgørelse, hvis der mangler en oplysning eller lægeerklæring.

Det kaldes retssikkerhed!


Ombudsmanden mener:

http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...ger/2009-20-8/

"Ombudsmanden mente ikke at sagsbehandlerskift og langtidssygemelding kunne være en acceptabel forklaring på sagsbehandlingstiden.

Ombudsmanden mente det var meget kritisabelt at kommunen i en periode på 1 år og 5 måneder ikke havde foretaget sig noget i sagen.
"

http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...bsager/00-504/

"Uanset denne oplysning besluttede ombudsmanden at underrette Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, socialministeren, indenrigsministeren, Folketingets Retsudvalg, Folketingets Socialudvalg og Folketingets Kommunaludvalg om sagen, og ombudsmanden bad Borgerrepræsentationen, socialministeren og indenrigsministeren om underretning om hvad de eventuelt foretog sig i sagen."

Klage over Kalundborg kommune & Tilsynets afvisning af klage.

Hvis Ombudsmanden ikke går direkte ind i denne klage og kommer med en udtalelse, som Kalundborg kommune skal rette sig efter, skal vi naturligvis have en skriftlig begrundelse på en eventuel afvisning.

Denne eventuelle afvisning skal man være særdeles kreativ for at skrive i det offentlige rum.

Men mon ikke at også i denne sag vil fornuften sejre og Kalundborg kommune kommer til at indrette sig efter landets love. Det vælger jeg at tro på.

Hilsen Peter

Bilag.

Kalundborg kommunes ulovlige sociale sagsbehandlingsfrister:

https://www.kalundborg.dk/Om_kommune...arfrister.aspx

Hvor mange sagsbehandlingsfrister skal en kommune vedtage og offentliggøre?


Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected]

KPU/ J.nr. 222-1559


Samtlige amtskommuner, Københavns, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune

__________________________________________________ ____________



8. september 2005

Fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger.

Ministeriet skal hermed takke for modtagelse af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget om fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministerens svar til Folketinget vedlægges.

Ministeriet har noteret sig, at der ikke i alle tilfælde er fastsat en tidsfrist, der omhandler afgørelse i sådanne sager.

I den forbindelse skal ministeriet understrege, at de enkelte afgørelser, en kommune eller en amtskommune træffer, skal være omfattet af en tidsfrist jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette gælder, selv om afgørelser i den enkelte type af sager i praksis typisk træffes efter selv meget kort sagsbehandlingstid.

§ 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

I den forbindelse skal ministeriet henstille, at de myndigheder, der således ikke lever op til kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager vedrørende reparation af særlige indretninger i handicapbiler, til snarest at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen."

100.812 har klikket ind på denne tråd

Sidst redigeret af phhmw; 22-05-2015 kl. 11:11.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat