Se enkelt indlæg
Gammel 23-01-2017, 14:03   #3
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Vovse Se meddelelser
Det jeg mener er, at når de bevidst ansætter personale der ikke har en relevant uddannelse, endsige erfaring, så må de jo have som udgangspunkt, at borgerne heller ikke kender lovgivningen.

Hvis de havde som udgangspunkt, at borgerne kender lovgivningen, så ville de nok gøre lidt mere ud af, at ansætte personale med kendskab til samme lovgivning.

Jeg ser et billede for mig, hvor en borger er til møde med sin sagsbehandler/jobkonsulent, sb snakker om hvad der nu skal ske i sagen, borgeren spørger ind til tingene med henvisning til relevante §'er, og lige pludselig er sb hægtet totalt af og borgeren har "overtaget" mødet fordi denne kender loven bedre end sb.

Før jeg kom på internettet, og K10, troede jeg heller ikke, at jeg kunne læse love og §'er. I starten da jeg var kommet på K10 nøjedes jeg da også med, at læse hvad de andre skrev, men på et tidspunkt kom der noget op, som jeg havde svært ved at tro, og så måtte jeg jo følge linket, så jeg selv kunne læse det der stod i loven.
Og efterhånden som jeg kom igang med, at følge andre brugeres links til div. love fandt jeg ud af, at det ikke var så svært som jeg troede.

Jeg har perioder hvor jeg har svært ved at koncentrere mig, og i de perioder skal jeg ikke prøve at forstå nye love.

Det kan være lidt svært at holde styr på tingene når der i en § henvises til noget fra en tidligere §, men så har jeg nogle gange kopieret de relevante §'er over i et word-dokument, så det er nemmere at overskue.

Jeg vil næsten hellere læse love og §'er end jeg vil sætte mig ind i noget ny teknik.
Jeg tror også det er vigtigt når man begynder at læse paragraffer, at man tager det bid for bid. Dvs ikke sætter sig for "så, nu vil jeg forstå hele aktivloven". For så bliver det virkelig uoverskueligt.
Og så skal man give sig den tid man behøver, til at evt læse det samme flere gange, evt sætning for sætning, for at forstå det.
De tilhørende principafgørelser og bekendtgørelser, kan også nogen gange hjælpe lidt på forståelsen

Jeg har heldigvis kun mødt de uuddannede på borgerservice vedr enkeltydelser, men der har jeg tilgengæld haft lyst til at slå hovedet ned i bordet et par gange.
Det billede du har i hovedet, det tror jeg desværre er sket i virkeligheden for mig :P

Jeg synes dog også man skal huske, at selv for uddannede socialrådgivere, kan det være svært at følge med i alt det nye der sker.
I forbindelse med kh loftet og 225-timers reglen, fik de jo bare smidt en stak nye paragraffer i hovedet, og besked på at lære det hele på mere eller mindre en måned, for derefter at gennemgå alles sager ift de nye regler.
Jeg har desværre set en del på fb spørge ind til ting, hvor jeg godt kunne se at deres sagsbehandler vidst ikke liiiige havde fået læst op på det. Jeg har så henvist til hvor det kunne findes, og håber at de så har vist det til sagsbehandler, og at sagsbehandler så har fået rettet op på det.
I de situationer kunne jeg godt savne at sagsbehandler sagde: "jeg vil gerne være helt sikker på at jeg giver dig det korrekte svar, så er det i orden at jeg vender tilbage når jeg har fået undersøgt det nærmere?" i stedet for at bare komme med et skud fra hoften :/
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat