|
Kommunerne har overtaget ansvaret for genoptræningen efter fase 2 (udskrivelse fra sygehuset).
Det er derfor sygehusene nu sender en genoptræningsplan til kommunen, som så viderefører sygehusets anbefalinger via SEL § 86.
Via samme paragraf er der mulighed for vedligeholdende genoptræning.
Så som sagt, så er første instans sygehusene. De skal spare og udskriver folk før lægen nærmest har syet operations-arret til, men derfor har de alligevel et stort lovgivningsmæssigt ansvar via Sundhedsloven.
Når denne lov er udtømt, så har vi netop § 86 som retter sig mod genoptræning samt § 85 som retter sig mod den pædagogiske træning i egen bolig.
Skulle der derudover være behov for noget behandlingsrelateret det øvrige system ikke kan dække, såsom eksempelvis til personer i botilbud af en eller anden mærkelig årsag, så vælger nogle kommuner at benytte § 102 for trods alt at hjælpe borgeren.
Men kommunens bevilling via § 102 vil derfor blot være kompensation for at sundhedssystemet ikke er deres ansvar værdigt.
Det er da noget underligt noget, at klandre kommunerne for at de ikke benytter en KAN-paragraf når det øvrige sundheds-system har rigeligt med SKAL-paragraffer i deres lovgivning.
Blot fordi en kommune er lidt mindre end en region og dermed lidt nemmere at klage sin nød til, så betyder det vel ikke at regionen skal gå fri hver gang?
|