Emner: Om Ulf Harbo.
Se enkelt indlæg
Gammel 22-04-2017, 10:57   #17
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 628
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Ulf Harbo tanker om KL

Ulf Harbo skriver:

"Jeg sidder med en meget mærkelig følelse.

Jeg har lige siden jeg fandt ud af hvad KL står for og hvordan de opererer, anset dem som en af samfundets værste fjender.

KL er kommunernes landsforening og har eksisteret siden 1970 og varetaget kommunernes interesser.

Alt hvad der foregår i KL er lukket, men de har en fandens masse magt og indflydelse fordi alle kommuner i landet betaler til dem og de bruger en del penge på at forgylde lokalpolitikere med poster og gode vederlag.

De er også arbejdsgiver for de offentligt ansatte i kommunerne, hvilket jeg oplevede på første hånd da jeg blev lockoutet sammen med alle de andre lærere i 2013, hvilket lagde grundlaget for at jeg senere blev politisk aktiv.

Særligt i sagen om de ugyldige afgørelser om samliv oplevede jeg at de skrev breve til alle kommuner om at de skulle stoppe med at betale penge tilbage og lavede ulovlige notater til kommunerne om hvordan de skulle fortolke Ankestyrelsens principafgørelse om gensidig forsøgelsespligt (49-14) og holdt hemmelige møder med Ankestyrelsen, som fik Ankestyrelsen til at ændre praksis og lave nye principafgørelser, så kommunerne sparede over 200 millioner kroner i tilbagebetalinger pga. ugyldige afgørelser om samliv.

Jeg er også generelt meget kritisk over for langt de fleste folketingspolitikere og ministre og særligt dem som sidder lige nu, som Mai Mercado, som var med til at indføre kontanthjælpsloftet med argumenter om at kontanthjælpsmodtagere da bare kan prioritere anderledes og spare op til deres børns fødslesdage.

Men jeg skal nu til at indtræde i KLs Børne- og kulturudvalg som næstformand med Anna Mee som formand og første møde jeg skal deltage i får vi besøg af børne- og socialminister Mai Mercado.

Anna Mee har jeg klaget til gentagne gange i flere sager fordi hun er beskæftigelses- og integrations borgmester i Københavns kommune, som er den værste kommune i landet med over 13 % af deres kontatnhjælpsmodtagere som har været på kontanthjælp i over 10 år og med omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen på omkring de 50 % på sygedagpengeområdet.

Så nu sidder jeg og føler mig på den ene side vældig fin og fornem fordi jeg skal til lukkede møder med ministrer og højt på strå lokalpolitikere samtidig med at jeg jo grundlæggende mener vores politiske system er korrumperet og at de fleste politikere laver en masse love som ødelægger livet for en masse mennesker og ødelægger vores samfund og at de fleste lokalpolitikere ikke lever op til deres ansvar fordi de tillader at loven systematisk bliver brudt ude i kommunerne.

Jeg må se om jeg kan holde begge ben på jorden og hvis ikke så har jeg heldigvis min familie, mit brænde og alle de mennesker jeg dagligt hjælper med at komme væk fra kontanthjælp til at holde fokus på hvad der er vigtigt og sandt"


https://www.facebook.com/Kommunerne-...2513159482541/
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat