Se enkelt indlæg
Gammel 26-10-2013, 13:58   #80
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det vil ikke være mit råd....

Fordi, hvad er problemet med Principafgørelsen 108-13?

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...st/108-13.aspx

Vi har kun en tidligere beskæftigelsesministeres ord for, at det ikke være den kommunale lægekonsulent der kan indfører en lubmal operation som en "Behandlingsmulighed" i borgerens journal.

Det skal være den BEHANDLENDE læge der har muligheden!

Det er et FAKTUM at en del kommuner bruger "Lægeshopping" og hvis en kommune sender borgeren til en sådan læge der erfaringsmæssig udtaler sig til kommunens fordel, er det så en BEHANDLENDE læge, der ikke nødvendigvis er neurokirurg, der får indført i borgerens journal at lumbal operation kunne være et BEHANDLINGSTILBUD?

Vi ved det ikke.

Men vi ved at samtlige 98 kommuners embedsfolk og KL, Kommunernes Landsforening har gennemlæst Principafgørelsen og der findes sikkert også 98 forskellige fortolkninger, læs misfortolkninger. Det viser Fridas beskrivelse jo tydeligt.

Men mon hvordan den kvinde Principafgørelsen beskriver, har det i skrivende stund?

Hvorfor har Mette Frederiksen ikke omgående stoppet denne afgørelse, når nu hun har kendskab til at borgerne virkelig er i klemme, med TVUNGET operation? Muligvis fået stoppet sine sygedagpenge.

Så en klage til Københavns kommune vil være ren tidsspilde for Frida. Ingen kan give svar.

Hvad står der i Principafgørelsen:

"Beskæftigelsesudvalget fandt, at der var lægelig indikation for, at borgeren fik foretaget en operation for diskusprolaps i lænden, og at en operation var en konkret og realistisk behandlingsmulighed, som ville kunne forbedre borgerens helbredstilstand og arbejdsevne. Der var derfor fortsat behandlingsmuligheder og derfor usikkerhed om borgerens arbejdsevne. Derfor var der i den konkrete sag ikke grundlag for at forlænge sygedagpengene."

Først når vi kender svaret på hvad "LÆGELIG INDIKATION" betyder i et normalt forståeligt juridisk sprog begynder det at lysne.

Først når vi kender svaret på hvem PRÆCIS der har denne ret, kan vi komme videre.

Hvad medlemmer af et BESKÆFTIGELSESUDVALG har af mening om en lumbal operation har ingen betydning, deres mening skal de holde for dem selv.

Denne ulykkelige Principafgørelse viser med al tydelighed at Ankestyrelsen ikke har den fjerneste viden om hvordan kommunerne dagligt misfortolker lovgivningen, til fordel for kommunernes økonomi og for borgernes manglende retssikkerhed. Det er trist og ikke til Ankestyrelsens fordel og fremtidige ry.

Bedste hilsner
Peter

Sidst redigeret af phhmw; 26-10-2013 kl. 14:34.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat