|
Jeg er faktisk meget enig med Jhansen....
Og her griber jeg så kun i egen barm - jeg har jo også en bipolar lidelse (som, da jeg fik diagnosen, blev kaldt svær psykotisk maniodepressiv), og som senere fik nyt navn og kom til at hedde bipolar effekt lidelse...og i mit tilfælde er den af type 1, fordi den altid ender i svær psykose med vrangforestillinger, hallucinationer og paranoide træk som faktisk minder meget om svær skizofreni.
Men det er jo ikke noget jeg har 24 timer i døgnet, år ud og år ind - det kommer i perioder. I de mellemliggende perioder er jeg fuldstændig normal på dén konto!
Men da jeg har flere konti, så har jeg også OCD som en ekstra lille bonus - men den går aldrig væk! Den slås jeg med hver eneste dag 24 timer i døgnet, år ud og år ind.
Så for mig er OCD'en den invaliderende, for jeg kan ikke få tilknytning til arbejdsmarked når jeg ikke kan benytte andres toiletter, ikke kan røre ved bestemte bordplader, sidde på bestemte stole, eller skal udenadslære alle busplaner inden jeg kan tage bussen, eller hvad min hjerne nu lige finder på at underholde mig med hvis jeg begynder at stresse....
- efter 40 år med at medbringe mit eget bestik, glas og tallerken rundt til div restauranter (som jeg har godkendt personligt - for jeg kan ikke spise hvor som helst!), så kan jeg nu gå på cafe og drikke af DERES kopper og glas, men jeg er ikke nået dertil at jeg kan benyttes andres bestik og tallerkener. Eller toiletter.
Det har så kostet omkring 300.000 kr (selv sponsoreret!) hos psykolog at nå til den erkendelse at min OCD er mit værn mod bipolar lidelsen - hvis jeg tænker i lige linjer og retninger og har travlt med at tænke, så får jeg ikke huller hvor den bipolare lidelse kan tage over. Sådan fungerer det naturligvis ikke i praksis, men det tror min syge hjerne...så derfor er jeg TRAVLT beskæftiget. Det er mit fuldtidsjob!
På en anden konto kom en spiseforstyrrelse som startede med en lille kur mod 3-4 kg, og som endte med at koste 30 kg, så jeg selv kom til at veje omkring det samme - i den periode forsvandt OCD'en, for jeg havde enormt travlt med at tænke på ikke at begynde at spise igen, eller spise præcis så lidt, at der ikke kom rod i regnskabet, og selvom det ikke handlede om at være hverken tynd eller tyk, så fandt jeg rigtig god hvile med mit regnskab over dagens indtag og brugte rigtig megen energi på at planlægge næste dags indtag og vægten viste præcis om jeg havde kontrol eller ej. Og om regnestykket og facit gik hånd i hånd.
- jeg har ikke længere en spiseforstyrrelse (*host host*), men når alt andet fejler, så kan jeg altid lige tabe 20 kg og få kontrollen tilbage. Kunsten er at stoppe ved de 20 kg. Enten vejer jeg 20 kg for meget eller 20 kg for lidt. Begge dele er normalt på et år.
På sidste konto lå et massivt alkohol forbrug, i perioder krydret med alverdens piller, der forsvandt ALT bare...i selve rusen, men den bipolar side tog så fuldstændig overhånd, så jeg i dag har hele ÅR jeg ikke kan huske ret meget fra. På det tidspunkt boede jeg i Ryesgade på Østerbro, og jeg kan huske jeg flyttede ind, og jeg kan huske jeg flyttede ud....den mellemliggende periode har jeg ingen erindring om.
I dag er jeg ved at få samling på brikkerne, jeg har ikke drukket i snart 11 år, spiseforstyrrelsen er under kontrol, forstået på den måde, at jeg kan styre de 40 kg - 20 kg over eller 20 kg under, uden der behøver at komme hjælp udefra fordi jeg bryder ''kontrakten'' med mig selv. OCD'en regerer altid. Den bipolar lidelse må jeg erkende kommer når den vil, men jeg er blevet god til selv at opsnappe når jeg kommer i den maniske fase og kan her hente hjælp til medicinering - det kunne jeg ikke før.
Samtidig er mine nærmeste jo også med og kan se hvornår jeg begynder at tilte.
Alt det der med arbejde er der ikke rigtig plads til, jeg vil gerne og ville egentlig også gerne på et ressourceforløb, men det er nok ikke realistisk fordi jeg har så mange konti at åbne op for når hverdagen bliver utryg - og jeg har rigeligt med at holde div konti lukket......
|