K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

Morgause · 22-01-2009, 01:17

Jeg er ny herinde, men kan se, at min historie desværre ligner mange andres.

Jeg lider af bindevævssygdommene Systemisk Lupus og Sjögrens Syndrom samt af kronisk betændelse i det underliggende nervesystem. De to bindevævssygdomme giver mig kronisk træthed, konstante smerter i led og muskler, lysfølsomhed, kognitiv dysfunktion (glemmer ord, kan ikke huske, hvad jeg er i gang med, kan ikke længere læse en bog, koncentrationsbesvær), og når jeg udsættes for stress eller ting, der trætter mig, angriber mit immunforsvar min egen krop (muskler, led, indre organer som nyrer, hjerne, hjerte, lunger). Desuden har jeg nogle antistoffer, der giver en overrisiko for blodpropper (fik en allerede som 21-årig). Betændelsen i nervesystemet påvirker min balance, mit blodtryk, giver mig svimmelhed / besvimelsesanfald, smerter etc. etc.

Forår / sommer 2007
Første gang jeg kom i kontakt med Københavns kommune mhp. på at søge pension var i april 2007. En sød sagsbehandler fortalte mig, at hun ville sætte alt i gang, og at hun ville kontakte mig igen snarest. Jeg hørte ingenting i 1½ måned (jeg regnede jo med, at hun havde travlt), og da jeg så ringede for at rykke, viste det sig, at hun ikke havde opfyldt sin notatpligt. Hun havde intet sat igang overhovedet - de kunne ikke engang se, at jeg havde været der.

Anden gang jeg kom derind (starten af juni), blev jeg afvist med begrundelsen, at der ikke lige var nogen sagsbehandlere, der havde tid til at starte min sag op, fordi der altså var sommerferie - men jeg kunne komme igen i august.

September - Rigshospitalet går ind og hjælper
Demotiveret kontaktede jeg min sagsbehandler fra Rigshospitalet, der lovede at tage over for mig. Hun skulle dog også på ferie først, men hun indgav alle papirer for mig i september 2007. Denne gang modtager jeg en bekræftelse på, at min sag er sat i gang. Jeg skal til div. møder, og på et telefonisk møde får jeg at vide, at de regner med at kunne sende min sag til Visitationsteamet inden nytåret.

Så er der tavshed fra september til december. Først i midten af december modtager jeg en ressourceprofil, som jeg åbenbart skal udfylde selv og derefter indsende, hvilket jeg så gør.

2008 - Gigtforeningen går ind og hjælper
Tavshed igen. Da de jo sagde, at de regnede med at være færdige inden Nytår, rykker Rigshospitalets socialrådgiver dem i februar 2008 og igen i marts og april. Der sker stadigvæk ingenting. Så henvender jeg mig til Gigtforeningens socialrådgiver, der også rykker. Hun finder ud af, at min sag er bliver behandlet simultant 2 steder, men ingen af stederne er det rigtige sted. Og det rigtige sted vil ikke starte behandlingen af min sag, før de er færdige de to andre steder.

Hun klager derefter til den overordnede i Kbh's kommune.

Juni 2008
Nu har jeg været på sygedagpenge i 52 uger, og så er det ikke længere staten men kommunen, der skal betale. Vupti, så kommer der gang i min sag. Jeg får at vide, at den ressourceprofil, jeg indsendte i december, er blevet forældet - men Gigtforeningens socialrådgiver får at vide, at de har mistet den, fordi de aldrig fik den tastet ind i deres elektroniske system.

Jeg bliver sendt hen til Contra, som Kbh's kommune har udliciteret udarbejdelsen af ressourceprofilen til. For første gang længe oplever jeg kompetent behandling og en socialrådgiver, der rent faktisk lytter til mig. Jeg får udarbejdet en profil, som er rigtigt god og i overensstemmelse med, hvad jeg selv oplever. Senere hører jeg, at det er ulovligt at udlicitere udarbejdelsen af ressourceprofilen, og i den endelige profil bliver det også sat op som om, det er een af kommunens socialrådgivere, der har lavet den.

Oktober 2008 - lægekonsulenternes udtalelser
Nu modtager jeg så endelig et samlet sæt papirer, hvori der også indgår 2 lægekonsulenters udtalelser og udtalelse fra egen læge og en speciallæge fra Rigshospitalet. Min egen læge og lægekonsulenterne siger samstemmende, at min arbejdsevne er varigt reduceret til det ubetydelige. Speciallægen fra Rigshospitalet siger det samme, dog skriver han, at han ikke kan tage stilling til evt. skånebehov, det må en evt. arbejdsprøvning vise. Han sagde til mig, at der specifikt stod, at han skulle tage stilling til skånebehov, og han formulerede det sådan, fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle skrive.

December / januar 2009 - afslag og trussel om ophør af sygedagpenge
I december modtager jeg så et afslag fra Visitationsteamet på at rejse min sag, da de mener, at jeg burde ha' været i arbejdsprøvning - også selvom lægerne skriver, at det er åbenlyst formålsløst og kun vil forværre min sygdom. Og i januar 2009 har jeg så modtaget et brev om, at de vil til at stoppe mine sygedagpenge.

Vi får fat i min socialrådgiver, og hun erkender, at det er hendes fejl, at hun ikke sørgede for en arbejdsprøvning, før hun sendte sagen til Visitationsteamet 'men hun vidste ikke, at de tolkede loven så strengt'. Nu mener hun så, at jeg skal starte helt forfra med at søge, og at hun ikke på nogen måde kan forlænge mine sygedagpenge, selvom det var hendes brøler, der gjorde, at min sag faldt til jorden.

Vi har fundet en paragraf i Retsikkerhedsloven (7A), der siger, at de ikke må gøre det, og mener i øvrigt, at sagen er så smækfuld af fejl fra deres side, at vi selvfølgelig klager. Jeg er bare nået til et punkt, hvor jeg ikke orker mere. Hvis jeg ikke havde min mand til at ringe rundt til dem alle og til at finde alle de her paragraffer, der kan hjælpe, så ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre.

Undskyld, hvis det blev lidt rigeligt langt, men jeg havde virkelig brug for at få lettet mit hjerte.

22-01-2009, 01:17	#1
Morgause Klart Afhængig af K10 Tilmeldingsdato: 22-01 2009 Indlæg: 475 Styrke: 16	700 dage med Københavns Kommune... Jeg er ny herinde, men kan se, at min historie desværre ligner mange andres. Jeg lider af bindevævssygdommene Systemisk Lupus og Sjögrens Syndrom samt af kronisk betændelse i det underliggende nervesystem. De to bindevævssygdomme giver mig kronisk træthed, konstante smerter i led og muskler, lysfølsomhed, kognitiv dysfunktion (glemmer ord, kan ikke huske, hvad jeg er i gang med, kan ikke længere læse en bog, koncentrationsbesvær), og når jeg udsættes for stress eller ting, der trætter mig, angriber mit immunforsvar min egen krop (muskler, led, indre organer som nyrer, hjerne, hjerte, lunger). Desuden har jeg nogle antistoffer, der giver en overrisiko for blodpropper (fik en allerede som 21-årig). Betændelsen i nervesystemet påvirker min balance, mit blodtryk, giver mig svimmelhed / besvimelsesanfald, smerter etc. etc. Forår / sommer 2007 Første gang jeg kom i kontakt med Københavns kommune mhp. på at søge pension var i april 2007. En sød sagsbehandler fortalte mig, at hun ville sætte alt i gang, og at hun ville kontakte mig igen snarest. Jeg hørte ingenting i 1½ måned (jeg regnede jo med, at hun havde travlt), og da jeg så ringede for at rykke, viste det sig, at hun ikke havde opfyldt sin notatpligt. Hun havde intet sat igang overhovedet - de kunne ikke engang se, at jeg havde været der. Anden gang jeg kom derind (starten af juni), blev jeg afvist med begrundelsen, at der ikke lige var nogen sagsbehandlere, der havde tid til at starte min sag op, fordi der altså var sommerferie - men jeg kunne komme igen i august. September - Rigshospitalet går ind og hjælper Demotiveret kontaktede jeg min sagsbehandler fra Rigshospitalet, der lovede at tage over for mig. Hun skulle dog også på ferie først, men hun indgav alle papirer for mig i september 2007. Denne gang modtager jeg en bekræftelse på, at min sag er sat i gang. Jeg skal til div. møder, og på et telefonisk møde får jeg at vide, at de regner med at kunne sende min sag til Visitationsteamet inden nytåret. Så er der tavshed fra september til december. Først i midten af december modtager jeg en ressourceprofil, som jeg åbenbart skal udfylde selv og derefter indsende, hvilket jeg så gør. 2008 - Gigtforeningen går ind og hjælper Tavshed igen. Da de jo sagde, at de regnede med at være færdige inden Nytår, rykker Rigshospitalets socialrådgiver dem i februar 2008 og igen i marts og april. Der sker stadigvæk ingenting. Så henvender jeg mig til Gigtforeningens socialrådgiver, der også rykker. Hun finder ud af, at min sag er bliver behandlet simultant 2 steder, men ingen af stederne er det rigtige sted. Og det rigtige sted vil ikke starte behandlingen af min sag, før de er færdige de to andre steder. Hun klager derefter til den overordnede i Kbh's kommune. Juni 2008 Nu har jeg været på sygedagpenge i 52 uger, og så er det ikke længere staten men kommunen, der skal betale. Vupti, så kommer der gang i min sag. Jeg får at vide, at den ressourceprofil, jeg indsendte i december, er blevet forældet - men Gigtforeningens socialrådgiver får at vide, at de har mistet den, fordi de aldrig fik den tastet ind i deres elektroniske system. Jeg bliver sendt hen til Contra, som Kbh's kommune har udliciteret udarbejdelsen af ressourceprofilen til. For første gang længe oplever jeg kompetent behandling og en socialrådgiver, der rent faktisk lytter til mig. Jeg får udarbejdet en profil, som er rigtigt god og i overensstemmelse med, hvad jeg selv oplever. Senere hører jeg, at det er ulovligt at udlicitere udarbejdelsen af ressourceprofilen, og i den endelige profil bliver det også sat op som om, det er een af kommunens socialrådgivere, der har lavet den. Oktober 2008 - lægekonsulenternes udtalelser Nu modtager jeg så endelig et samlet sæt papirer, hvori der også indgår 2 lægekonsulenters udtalelser og udtalelse fra egen læge og en speciallæge fra Rigshospitalet. Min egen læge og lægekonsulenterne siger samstemmende, at min arbejdsevne er varigt reduceret til det ubetydelige. Speciallægen fra Rigshospitalet siger det samme, dog skriver han, at han ikke kan tage stilling til evt. skånebehov, det må en evt. arbejdsprøvning vise. Han sagde til mig, at der specifikt stod, at han skulle tage stilling til skånebehov, og han formulerede det sådan, fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle skrive. December / januar 2009 - afslag og trussel om ophør af sygedagpenge I december modtager jeg så et afslag fra Visitationsteamet på at rejse min sag, da de mener, at jeg burde ha' været i arbejdsprøvning - også selvom lægerne skriver, at det er åbenlyst formålsløst og kun vil forværre min sygdom. Og i januar 2009 har jeg så modtaget et brev om, at de vil til at stoppe mine sygedagpenge. Vi får fat i min socialrådgiver, og hun erkender, at det er hendes fejl, at hun ikke sørgede for en arbejdsprøvning, før hun sendte sagen til Visitationsteamet 'men hun vidste ikke, at de tolkede loven så strengt'. Nu mener hun så, at jeg skal starte helt forfra med at søge, og at hun ikke på nogen måde kan forlænge mine sygedagpenge, selvom det var hendes brøler, der gjorde, at min sag faldt til jorden. Vi har fundet en paragraf i Retsikkerhedsloven (7A), der siger, at de ikke må gøre det, og mener i øvrigt, at sagen er så smækfuld af fejl fra deres side, at vi selvfølgelig klager. Jeg er bare nået til et punkt, hvor jeg ikke orker mere. Hvis jeg ikke havde min mand til at ringe rundt til dem alle og til at finde alle de her paragraffer, der kan hjælpe, så ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre. Undskyld, hvis det blev lidt rigeligt langt, men jeg havde virkelig brug for at få lettet mit hjerte.