Se enkelt indlæg
Gammel 23-05-2018, 19:21   #640
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Gribskov kommune, svar #2

Kære Peter Hansen

Sagsbehandlingstiden for handicapbiler er på 6-8 måneder.
Sagsbehandlingstiden for særlig indretning er på 4 måneder.

Jeg skal ikke være uenig i, at offentliggørelse af sagsbehandlingsfristerne kan ske på en mere borgervenlig måde end ved, at borgeren skal finde sagsbehandlingsfristen i den enkelte kvalitetsstandard for sagstypen. Jeg kan dog ikke genkende, at der i retssikkerhedsloven skulle være fastsat et lovfæstet krav om, at offentliggørelse skal ske via kommunens hjemmeside.



Med venlig hilsen

XXXX XXXX
Specialkonsulent, cand. jur.
Center for Social og Sundhed

Mit svar for at du kan danne dig et indtryk over hvor vanskeligt det er, at kæmpe imod kommunernes embedsfolk.


Kære XXXX XXXXX, Gribskov kommune.

Tak, for dit hurtige svar.

Du har nævnt 2 sagsbehandlingsfrister , hvor den ene er i strid med lovgivningen. Fristerne skal være eksakte og ikke som nævnt 6 - 8 måneder for både trivsels, arbejdsrelateret og genansøgning iht Servicelovens § 114.

Hvor har kommunalbestyrelsen offentliggjort disse 2 frister, som vi taler om? S.U.

Revision af Serviceloven:

http://www.sim.dk/media/18169/endeli...stemmelser.pdf

Hvor man adskillige gange nævner, at nu skal der foretages en afbureaukratisering til glæde for borgerne, som skal være i centrum og tage ansvar for eget liv.

Hvor revisionen giver mulighed for brug af “Tro - og love erklæring” som et krav.

http://www.ft.dk/samling/20121/almde...04/1234199.pdf

Hvilket argument skulle bruges for ikke at kommunalbestyrelsen offentliggøre de vigtige sociale sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside?

KL, Kommunernes Landsforening, en privat interesseorganisation

http://www.kl.dk/Social-service/KLs-...&section=31275

Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister: Det foreslås, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehandlingsfrister for behandlingen af sager efter serviceloven skal ske på kommunens hjemmeside og fremgå tydeligt samt være let tilgængeligt.
Men nu ser vi en debat imellem dig, som kommunens embedskvinde og jeg som borger.

Det var jo netop målet med Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som embedskvinder vs sagsbehandlere ikke kan eller må fastsætte da det er en politisk vedtagelse af en kommunes serviceniveau og den svage borgers retssikkerhed. Det er kommunalbestyrelsen som har pligt til vedtagelse af sagsbehandlingsfrister, som ikke er lovbundne i anden lov, samt offentliggørelse, således at den svage borger på forhånd har mulighed for at kende til sin kommunes sagsbehandlingstid for en given ansøgning om hjælp.

Det kaldes retssikkerhed for den svage borger, hvor der ikke kan klages over de politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister.

Der skal vedtages frister til afgørelse inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse og dermed en ankemulighed med vejledning. Selv meget korte frister skal vedtages og offentliggøres.

Fristerne skal naturligvis være incl samarbejde med alle parter og kun undtagelsesvis kan den udskydes imod borgeren modtager en ny skriftlig sagsbehandlingsfrist til afgørelsen skal falde.

Folketinget.

http://www.ft.dk/samling/20171/lovfo...L162/index.htm

Resumé:

Forslaget skal styrke borgernes retssikkerhed ved behandling af sager på det sociale område og medvirke til at nedbringe de store forskelle mellem kommunerne i antallet af omgjorte klagesager i Ankestyrelsen.

Forslaget indebærer bl.a., at kommunernes sagsbehandlingsfrister også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til at offentliggøre kommunens sagsbehandlingsfrister for behandlingen af sager efter serviceloven tydeligt på kommunens hjemmeside.

Forslaget indebærer også, at kommunalbestyrelsen hvert år på et kommunalbestyrelsesmøde skal behandle danmarkskortet over kommunernes omgørelsesprocenter i klagesager i Ankestyrelsen.

Loven skal træde i kraft den 1. juli 2018.


Mit forslag.

Jeg vil anbefale at min henvendelse overgår til politisk behandling, fordi hverken du eller jeg kan være i tvivl om, at sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 ikke opfylder, hverken lovgivningen eller almindelig anstændighed, over for den svage borger, som måske er spastisk lammet og sidder fastspændt i sin kørestol, uden sprog og med store vanskeligheder for at styrke sin retssikkerhed. Hvis du er uenig i denne udlægning ønsker jeg at få information herom, således at Ankestyrelsens Tilsyn kan tage stilling om Gribskov kommune overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 .

Med venlig hilsen
Peter Hansen

Bilag.

Kommunernes Landsforening Høringssvar

http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_...ssikkerhed.PDF

Sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen skal nedbringes

Lovforslaget indeholder to forslag, som handler om sagsbehandlingsfri- ster i kommunerne, herunder at der indføres en pligt for kommunalbesty- relsen til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister for behandlingen af sa- ger efter serviceloven på kommunens hjemmeside. KL er enig i, at det er vigtigt, at borgerne er informeret om sagsbehand- lingsfrister og om, hvornår de kan forvente at få svar på deres anmodnin- ger om hjælp. KL mener dog ikke, at det er nødvendigt at lovgive om dette. Det bør som i dag være op til kommunalbestyrelsen at træffe be- slutning om, hvor og hvordan borgeren oplyses om sagsbehandlingsfri- ster.

Som tydeligvis ikke varetager den svage borgers interesser endsige retssikkerhed. Retssikkerhedsloven herunder § 3 stk.2 vedtog Folketinget i 1998, skærpet 2009 samt i 2018, herunder tvungen offentliggørelse af frister på kommunens hjemmeside Så kan vi spørge hinanden om hvorfor?

Vejledning “Gældende”
http://www.socialjura.dk/content-sto...283-af-712-201

Kapitel 4 – Frister for afgørelser
Fastsættelse af frister for sagsbehandlingstiden


34. For borgerne har indholdet i afgørelserne og kvaliteten af ydelserne afgørende betydning. Men for den enkelte borger har den måde, som en myndighed behandler hans eller hendes sag på, også stor betydning, herunder at sagsbehandlingen sker hurtigst muligt. Derfor skal kommunen efter § 3, stk. 1, behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

35. Kommunen skal desuden efter § 3, stk. 2, fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen. Kommunen skal

på de enkelte områder fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet,
give borgeren besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i en konkret sag ikke kan overholdes, og
offentliggøre oplysninger om de frister, der gælder i kommunen.

36. § 3, stk. 2, handler om de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse. Reglen er således ikke udformet med henblik på de situationer, hvor forvaltningen uden en ansøgning fra en borger (ikke-ansøgningssager) rejser spørgsmål om, hvorvidt der er behov for hjælp. Det sker f.eks. i visse sager efter servicelovens kapitel 11 om foranstaltninger af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.

37. Det fremgår af § 2 i Udbetaling Danmark-loven og § 2 i retssikkerhedsbekendtgørelsen, at retssikkerhedslovens § 3 finder tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver på sine sagsområder.

Fristernes længde

38. Der er ikke i retssikkerhedsloven eller dens forarbejder givet anvisninger på, hvor korte eller hvor lange fristerne kan være. Det er derfor myndighedens opgave at fastsætte fristerne for at træffe afgørelse som led i lokale prioriteringer af, hvordan kommunens samlede ressourcer bedst anvendes. Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper.

En frist kan dog være for lang i forhold til kravet om, at spørgsmål om hjælp skal behandles så hurtigt som muligt.

Ankestyrelsens Principafgørelse C-56-03:

Ankestyrelsen fandt - i en sag om støtte til køb af ejerbolig efter servicelovens § 116 - efter en konkret vurdering, at den af kommunen fastsatte sagsbehandlingstid på i alt 20 måneder fra ansøgningstidspunktet var for lang i forhold til retssikkerhedslovens krav om, at spørgsmål om hjælp skal behandles så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, hvilken hjælp, der er ret til.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat