Se enkelt indlæg
Gammel 08-01-2018, 16:20   #17
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Med hensyn til de faktuelt forkerte oplysninger i din sag, du kan ikke få dem fjernet igen, men det du bør gøre er at gennemgå alle informationer og skrive alle de væsentlige fejl ned på en liste hvor du henviser til hvilken dato informationen er skrevet i sagen og hvad du er uenig i og hvad du mener i sagen altså hvad er forkert og hvorfor mener du at det er forkert. Eksempelvis BMI problematikken, der kan du skrive noget i denne stil Dato xx.xx.xxxx, læge xxxx har skrevet i statusattest xxxxx, dette er ukorrekt da jeg vejer xx og har en højde på xx og dermed en BMI på xx som altså er inden for normalen osv.

Når dokumentet er udformet, så printer du det ud i to eksemplarer og afleverer den ene til kommunen med anmodning om at den bliver lagt i din sag og beder om at få en kvittering på den anden kopi.

På den måde får du lagt et dokument i din sag der modsiger alle fejlene, hvis så sagen efterfølgende skal læses af en ny person, en ny sagsbehandler, jobcenterchefen, ankestyrelsen eller andre som læser din sag med friske øjne, så vil de ikke blive entydigt bombarderet med forkerte oplysninger.

Jeg vil give Webmaster ret i at du skal optage alle samtaler, både dem du kommer til hos kommunen, men også dem du modtager på telefonen.
Hvis du har en android telefon kan du downloade en app som optager samtaler og den kan du så sætte til at optage samtlige samtaler der går ind på telefonen og efterhånden slette dem som omhandler andre ting.
Filerne kan så overføres til din pc som dokumentation.

Med hensyn til vikartimer under praktikken, så er jeg bange for at jeg vil give kommunen ret i at det vil være uhensigtsmæssigt at arbejde ved siden af, jeg ved godt at du ikke kan leve af luft, men problemet er at hvis du bliver prøvet i hvor mange timer du kan klare at arbejde om ugen, med henblik på eksempelvis fleksjob, så giver det et skævt billede af din arbejdsevne hvis du ved siden af også har ordinært arbejde og til sidst kan det være at praktikken bliver skrottet fordi den ikke er retvisende og efterfølgende skal du starte helt forfra i endnu en praktik.

Sidst men ikke mindst vil jeg spørge om ikke du har klaget til jobcenterchefen over behandlingen?
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat