[RobChr]

Jeg kender udmærket lægekonsulent Kim Engfred, idet han lavede et lægeskøn i Beskæftigelsesankenævnet, som blev brugt i min sag om visitering til fleksjob i 2010.
Min kommunes afgørelse var behæftet med flere fejl og mangler.
Og normalt er det Beskæftigelsesankenævnets opgave at påpege når kommunerne laver fejl.
Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse og det fremgik af afgørelsen, at flere af de undersøgende speciallægers diagnoser manglede.
Jeg fik aktindsigt i Beskæftigelsesankenævnets lægeskøn, som var lavet af lægekonsulent Kim Engfred. Kim Engfred underkendte diagnosen rotatorcufflæsion på begge skuldre, selv om denne diagnose var stillet af speciallæge i reumatologi i 2006. Kim Engfred underkendte whiplashskade som to forsikringsselskaber havde vurderet til 10 % men pågrund af vedvarende smerter og kognitive vanskeligheder. Forsikringsselskaberne havde vurderet dette efter speciallægeerklæring fra speciallæge i reumatologi og anden speciallægeerklæring fra den ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk klinik.
Jeg har efterfølgende klaget til kontorchef Steffen Andersen i Beskæftigelsesankenævnet og direktør Niels Preisler for statsforvaltningen.
De mener ikke det er afgørende for afgørelsen, hvad deres lægekonsulent skriver. Jeg har klaget til Ombudsmanden, han kan ikke behandle en sag der kræver lægefaglig viden.
Jeg klagede til Patientklagenævnet, de kunne ikke behandle sagen, idet de kun behandler sager hvor det er den undersøgende læge der laver fejl.
Og det er sagens kerne, fordi Kim Engfred har aldrig undersøgt mig eller talt med mig. Og det virker helt forkert, når Beskæftigelsesankenævnet kun bruger deres egen lægekonsulents lægeskøn.
Logisk set burde kontorchefen og direktøren for statsforvaltningen havde reageret med det samme, idet at de mener Kim Engfreds lægeskøn ikke er afgørende for deres afgørelse.
Men Beskæftigelsesankenævnets afgørelse var mudret og kludret, idet at Beskæftigelsesankenævnet havde fulgt Kim Engfreds lægeskøn, blev en arbejdsprøvning der var tilrettelagt efter mine skånebehov underkendt. Beskæftigelsesankenævnet skrev yderligere, at min kone var kronisk syg og jeg derfor lavede en stor del af det huslige arbejde og arbejdet med mine mindre to børn. I min ressourceprofil stod, at jeg ikke magtede de hjemlige opgaver. Jeg er ikke i tvivl om, at Beskæftigelsesankenævnets afgørelse blev så kreativ, fordi den skulle passe med deres lægeskøn, hvori der stod jeg kun havde rygproblemer og derfor kunne arbejde på ordinære vilkår.
Lægekonsulent Kim Engfred skrev jeg kunne arbejde på ordinære vilkår, hvilket han ikke kan/skal vurdere.
Udover de omtalte skader som Kim Engfred bortcensurerede, har jeg en diskusprolaps i lænden og en arbejdsskade i ryggen vurderet til 12 % i arbejdsskadestyrelsen og en skoliose.