Se enkelt indlæg
Gammel 09-06-2017, 17:42   #5
mik16
Talknuseren
 
Tilmeldingsdato: 27-02 2011
Lokation: Lolland
Alder: 67
Indlæg: 1.272
Styrke: 15
mik16 er rigtig godt på vej
Blot til info

Den nye vejl. om fleksjob april 17 (sidst i punkt 7.2.2.)

Citat:
"Særlig om bonus fra arbejdsgiver"
Personer, der er ansat i et fleksjob efter den nye fleksjobordning (fra 1. januar 2013) modtager et fleksløntilskud fra kommunen som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægter fra fleksjobbet og andre lønindtægter, som den fleksjobansatte har samtidig med fleksjobbet.
Dette gælder også for løn i form af resultatløn mv., der dækker arbejde udført over en længere periode.

Andre udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, fx et kontant beløb i julegave, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet.
Kommunen skal derfor i det omfang, der opstår tvivl om, hvorvidt en udbetalt bonus skal betragtes som en lønindtægt, vurdere, hvorvidt den udbetalte bonus fra en arbejdsgiver skal anses for en lønindtægt, eller om udbetalingen ikke kan karakteriseres som løn, men fx kan anses som en gave. I denne vurdering kan bl.a. indgå, om alle ansatte får samme beløb eller beløb beregnet med samme udgangspunkt.

Det kan ligeledes indgå, om de pågældende får bonussen på baggrund af deres egen personlige arbejdsindsats, eller om bonussen udbetales til alle. I det tilfælde, hvor bonussen er afhængig af den personlige arbejdsindsats, vil den skulle indgå i beregningen, da der vil være tale om en lønindtægt."
mik16 er ikke logget ind   Besvar med citat