K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

phhmw · 10-05-2015, 17:21

Hvad handler denne tråd om?

Tiden, hvor længe er tiden?

Vi kræver ikke kortere tider, men tider vi kender til.

Hvor lang er tiden, som Folketinget har bevilget os?

Man ønsker at stjæle tiden fra os, imod Folketingets ønske.

Det forsøger denne tråd at gøre noget ved.

Derfor de mange klager til Tilsynet og nu Folketingets Ombudsmand.

I morges modtog jeg en PB, Personlig Besked fra en ung kvinde, som jeg aldrig har mødt. Hun spurgte ikke om råd, men ville bare have luft.

Jeg køre denne PB ind i denne tråd, efter aftale med Gana, fordi jeg er bekendt med at mange af Folketingets medlemmer følger med i denne tråd.

Til Peter

TID

Om syv uger er det et år siden jeg kapitulerede og opgave min drømmeuddannelse, søgte kontanthjælp og blev en del af ”underklassen”...

Uddannelsen var til Socialrådgiver og jeg var over halvvejs, men en praktik – på deltid 18½ time om ugen (planlagt med hensyn til mit handicap og derfor over to semestre i stedet for et semester som de andre studerende) – stoppede mig. Jeg kunne ikke holde til at arbejde/være i praktik 18½ time om ugen.

Jeg var sygemeldt et helt år, hvor jeg bla var igennem et forløb på smerteklinikken i Odense, desværre uden resultat – der var ikke mere hjælp at få.

Derfor måtte jeg til sidst give op – melde mig ud af min uddannelse og søge hjælp til at blive visiteret til fleksjob så jeg kan arbejde og forsørge mig selv.

Mit held var så, at jeg i mit netværk havde en arbejdsgiver der gerne ville ansætte mig i fleksjob, og også gerne ville stå for den arbejdsprøvning der skal til for at blive visiteret til fleksjob. I drømmejobbet som socialrådgiver...

MEN – om syv uger er det et år siden, og jeg har end ikke ”fået lov” til at tale med en jobkonsulent endnu. Det er jobkonsulenten der skal ordne papirer og godkende sådan en praktik !

Faktisk er jeg først blevet ”visiteret” til en jobkonsulent for ni uger siden ! og kan altså ikke selv komme i kontakt med sådan en... jeg HAR forsøgt, men bliver afvist og får at vide at det er SB der skal henvise og så skal jeg afvente at jeg hører nærmere... aktuelt har jeg så ventet i ni uger på at ”høre nærmere”.

Jeg HAR klaget... for næsten 14 dage siden... over SB, og langsommeligheden, over at blive ”syltet”, over at jeg ikke hører fra jobkonsulenten... og ja – så venter jeg jo så igen igen igen...

Undervejs har jeg løbende holdt kontakt til arbejdsgiver og snakket for ” min syge moster” i forhold til at han skulle holde den stilling ledig til mig som vi fra start havde aftalt at jeg skulle have... Det er slut nu – arbejdsgiver var nødt til at ansætte en anden, han kunne ikke vente længere og den medarbejder der skulle have været kontaktperson i min praktik/arbejdsprøvning er gået på barsel – så praktikmulighed er der heller ikke længere...

Økonomisk

Det første halve år var jeg overbevist om at det her det skal jeg nok klare, det er jo trods alt kun en kort periode – et halvt år måske i værste fald et år... det går nok. Jeg kontaktede bla banken for at få nedsat ydelsen på mit lån – fra 1000kr om md til 500kr om md. Det var ok. Jeg tjekkede og ændrede mine forsikringer så de matcher 100% mit lille behov. Jeg tjekkede og ændrede mit tlf abbonnement. Tv og internet pakke var i forvejen den mindste (jeg havde jo tidligere levet af SU, handicaptillæg og lån så alt var skåret temmelig ”ind til benet” i forvejen).

Efter et halvt år måtte jeg igen ringe til banken – denne gang for at bede om fuld henstand. De sagde ja det er ok, det forstår vi godt (sendte budgettet inden jeg ringede!). Jeg opsagde tv pakken, og dermed bredbåndsforbinelsen. Ændrede mit tlf abb så jeg bruger tlf til at lave ”hotspot” og går på nettet på computeren via tlf. Det betyder, at når min husleje, lys, vand, varme, tlfabb, forsikringer og medicin er betalt hver md, så har jeg i gennemsnit 3000 kr at leve for.

De 3000kr skal dække: tøj, sko, frisør (haha datteren klipper mig nu!), fodpleje (tvunget pgra handicap), transport, gaver, hundemad, loppemiddel til hundene, samt alt andet - inklusive mad og drikke til mig selv.

Og en ting er at vide, at nå ja nu kommer der en periode med virkelig få midler, noget andet er ikke at vide hvornår det slutter.

I år? Til næste år? Om to år? Tre år? Hvornår? Det første år er næsten gået, og der er ingenting sket – overhovedet ingenting...

Og når det så trækkes i langdrag af et system, der på ingen måde har travlt, og iøvrigt er bemandet med uvidende, ligeglade, overlegne sagsbehandlere der ikke engang kender den lovgivning de rent faktisk får løn for at fomidle/forvalte... ja så er det svært – meget meget svært...

at overleve, fysisk og psykisk uden at opgive håbet helt og uden at blive vred er næsten umuligt.

Jeg er blevet bedt om at meddele arbejdsgiver, at praktikken ikke kan sættes i gang, fordi man ikke kunne løse transportproblemet... på trods af at lovgivningen er klokkeklar – og da jeg klagede fik jeg klart medhold. Men alligevel har man ikke sat gang i hverken jobkonsulent eller praktik endnu... og ja nu er praktikken jeg selv havde fundet ikke længere en mulighed, dermed forsvandt drømmejobbet også.

Og hvad så nu?

Ingenting ! bare ingenting !

Aktuelt afventer jeg svar på flere ting:

To forskellige usande psykiatriske diagnoser står i min jobplan ! (har psykiaters ord for at de ikke er korrekte) jeg har bedt om at få det slettet, fik at vide at det ikke kan lade sig gøre, og insisterer – bla fordi SB selv har skrevet til mig at selvfølgelig skal det slettes. Fik igen at vide at det ikke var en mulighed, insisterede igen og mit (ganske rimelige synes jeg) krav om at få det slettet er nu sendt videre til en overordnet. Afventer svar.

Min SB kender ikke lovgivningen og sammenhængen i samme, det har hun selv skrevet til mig, jeg har klaget og bedt om at få en ny SB. Afventer svar.

Langsommeligheden og sjuskeriet i min sag har jeg klaget over. Afventer svar.

Har på SB’s forlangende søgt om støtte til handicapbil (kan ikke tilkendes når jeg er på KH) – der er ni ugers ventetid på første møde! Har fået dato for dette møde.
Har søgt hjælp til tandbehandling, har modtaget partshøring og svaret. Der var forkerte priser på partshøringen, blev ringet op af en medarbejder der mente at jeg skulle vise min tandlæge deres tandlægekonsulents overslag over prisen. En ”smart” måde at presse prisen hos tandlægen? Jeg nægtede og fik at vide at så var jeg selv ude om at man ville træffe beslutning på tandlægekonsulentens udspil (der bla indeholdt en oplysning om prisaftale! Som min tandlæge ikke kender noget til). Afventer svar.

Har søgt hjælp til dækning af de resterende tandlægeudgifter efter det almindelige tilskud (§82 og 82a). Afventer svar.

Har søgt og fået bevilget rollator samt støttestol til køkken – efter tre md ventetid, hvor man havde ”glemt” mig.

Har søgt og er visiteret til handicapkørsel til fritidsformål/fornøjelse – det gik meget hurtigt og var effektiv sagsbehandling for alvor. Desværre har jeg ikke råd til denne form for transport – koster 455kr om året og hver tur koster 25 kr + 2,25kr pr km. Max 100 kr. (der er feks 21 km til svømmehallen i Faaborg, der har varmtvandsbassin – men jeg har ikke råd til transport og de 50kr det koster at komme ind i svømmehallen)

Jeg blev fra starten tildelt §34 – ekstra boligstøtte. Men kun fordi jeg vidste det fandtes og insisterede på at skrive det på ansøgningen om enkeltydelse – tilbage i juni 2014. Denne støtte er så beregnet forkert, idet man ikke har taget alle tvungne huslejeudgifter med. Dette har jeg nu påpeget, og erkender at jeg ikke var klar over hvilke tal der lå til grund for beregningen og derfor har jeg ikke fået oplyst at både min vandregning og min elregning har vist sig at være mindre end først antaget. En klar fejl fra min side. Men har først nu – da jeg bad om det specifikt – fået kopi af hele beregningen og dermed oplysning om hvilke tal der ligger til grund herfor. Og har straks reageret – både på egne forkerte oplysninger og på fejlen i beregningen. Afventer svar.

Imens jeg venter og venter og venter – lever jeg som ”samfundsnasser, udstødt af fællesskabet, en skide kontanthjælpsmodtager” og læser dagligt i nyhederne, at jeg får alt for meget udbetalt og iøvrigt er en doven skid, der ikke gider at lave noget som helst og bare vil nasse på samfundet til evig tid. At det at være på offentlig forsørgelse simpelthen er en livsstil jeg selv har valgt!

Jeg venter stadig... øv

Gana

Kære Folketingspolitikere.

Det var et lille indlæg om tid, om hvordan mange af borgerne har det, især med tiden.

Alle folketingspolitikere har mulighed for selv at fremsætte et privat lovforslag.

Godt nok arbejdskrævende og usædvanligt. Men hvis I sprang de ca 16.000 §20 spørgsmål over var der muligvis en mulighed for at finde tiden.

Tiden, som vi alle higer efter. Tiden som kan føles lang, som et ondt år.

Den gode tid vil man stjæle fra os. Det skal de ikke få lov til. Derfor er Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune, formand for den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening meldt til Tilsynet, som igen udsender forkerte afgørelser.

Derfor er der klaget til Folketingets Ombudsmand. Den sidste retssikkerhed vil vi have i fred.

Hilsen Peter

99.173 har fulgt denne tråd

10-05-2015, 17:21	#533
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.769 Styrke: 33	Tiden, som man ønsker at fratage os! Hvad handler denne tråd om? Tiden, hvor længe er tiden? Vi kræver ikke kortere tider, men tider vi kender til. Hvor lang er tiden, som Folketinget har bevilget os? Man ønsker at stjæle tiden fra os, imod Folketingets ønske. Det forsøger denne tråd at gøre noget ved. Derfor de mange klager til Tilsynet og nu Folketingets Ombudsmand. I morges modtog jeg en PB, Personlig Besked fra en ung kvinde, som jeg aldrig har mødt. Hun spurgte ikke om råd, men ville bare have luft. Jeg køre denne PB ind i denne tråd, efter aftale med Gana, fordi jeg er bekendt med at mange af Folketingets medlemmer følger med i denne tråd. Til Peter TID Om syv uger er det et år siden jeg kapitulerede og opgave min drømmeuddannelse, søgte kontanthjælp og blev en del af ”underklassen”... Uddannelsen var til Socialrådgiver og jeg var over halvvejs, men en praktik – på deltid 18½ time om ugen (planlagt med hensyn til mit handicap og derfor over to semestre i stedet for et semester som de andre studerende) – stoppede mig. Jeg kunne ikke holde til at arbejde/være i praktik 18½ time om ugen. Jeg var sygemeldt et helt år, hvor jeg bla var igennem et forløb på smerteklinikken i Odense, desværre uden resultat – der var ikke mere hjælp at få. Derfor måtte jeg til sidst give op – melde mig ud af min uddannelse og søge hjælp til at blive visiteret til fleksjob så jeg kan arbejde og forsørge mig selv. Mit held var så, at jeg i mit netværk havde en arbejdsgiver der gerne ville ansætte mig i fleksjob, og også gerne ville stå for den arbejdsprøvning der skal til for at blive visiteret til fleksjob. I drømmejobbet som socialrådgiver... MEN – om syv uger er det et år siden, og jeg har end ikke ”fået lov” til at tale med en jobkonsulent endnu. Det er jobkonsulenten der skal ordne papirer og godkende sådan en praktik ! Faktisk er jeg først blevet ”visiteret” til en jobkonsulent for ni uger siden ! og kan altså ikke selv komme i kontakt med sådan en... jeg HAR forsøgt, men bliver afvist og får at vide at det er SB der skal henvise og så skal jeg afvente at jeg hører nærmere... aktuelt har jeg så ventet i ni uger på at ”høre nærmere”. Jeg HAR klaget... for næsten 14 dage siden... over SB, og langsommeligheden, over at blive ”syltet”, over at jeg ikke hører fra jobkonsulenten... og ja – så venter jeg jo så igen igen igen... Undervejs har jeg løbende holdt kontakt til arbejdsgiver og snakket for ” min syge moster” i forhold til at han skulle holde den stilling ledig til mig som vi fra start havde aftalt at jeg skulle have... Det er slut nu – arbejdsgiver var nødt til at ansætte en anden, han kunne ikke vente længere og den medarbejder der skulle have været kontaktperson i min praktik/arbejdsprøvning er gået på barsel – så praktikmulighed er der heller ikke længere... Økonomisk Det første halve år var jeg overbevist om at det her det skal jeg nok klare, det er jo trods alt kun en kort periode – et halvt år måske i værste fald et år... det går nok. Jeg kontaktede bla banken for at få nedsat ydelsen på mit lån – fra 1000kr om md til 500kr om md. Det var ok. Jeg tjekkede og ændrede mine forsikringer så de matcher 100% mit lille behov. Jeg tjekkede og ændrede mit tlf abbonnement. Tv og internet pakke var i forvejen den mindste (jeg havde jo tidligere levet af SU, handicaptillæg og lån så alt var skåret temmelig ”ind til benet” i forvejen). Efter et halvt år måtte jeg igen ringe til banken – denne gang for at bede om fuld henstand. De sagde ja det er ok, det forstår vi godt (sendte budgettet inden jeg ringede!). Jeg opsagde tv pakken, og dermed bredbåndsforbinelsen. Ændrede mit tlf abb så jeg bruger tlf til at lave ”hotspot” og går på nettet på computeren via tlf. Det betyder, at når min husleje, lys, vand, varme, tlfabb, forsikringer og medicin er betalt hver md, så har jeg i gennemsnit 3000 kr at leve for. De 3000kr skal dække: tøj, sko, frisør (haha datteren klipper mig nu!), fodpleje (tvunget pgra handicap), transport, gaver, hundemad, loppemiddel til hundene, samt alt andet - inklusive mad og drikke til mig selv. Og en ting er at vide, at nå ja nu kommer der en periode med virkelig få midler, noget andet er ikke at vide hvornår det slutter. I år? Til næste år? Om to år? Tre år? Hvornår? Det første år er næsten gået, og der er ingenting sket – overhovedet ingenting... Og når det så trækkes i langdrag af et system, der på ingen måde har travlt, og iøvrigt er bemandet med uvidende, ligeglade, overlegne sagsbehandlere der ikke engang kender den lovgivning de rent faktisk får løn for at fomidle/forvalte... ja så er det svært – meget meget svært... at overleve, fysisk og psykisk uden at opgive håbet helt og uden at blive vred er næsten umuligt. Jeg er blevet bedt om at meddele arbejdsgiver, at praktikken ikke kan sættes i gang, fordi man ikke kunne løse transportproblemet... på trods af at lovgivningen er klokkeklar – og da jeg klagede fik jeg klart medhold. Men alligevel har man ikke sat gang i hverken jobkonsulent eller praktik endnu... og ja nu er praktikken jeg selv havde fundet ikke længere en mulighed, dermed forsvandt drømmejobbet også. Og hvad så nu? Ingenting ! bare ingenting ! Aktuelt afventer jeg svar på flere ting: To forskellige usande psykiatriske diagnoser står i min jobplan ! (har psykiaters ord for at de ikke er korrekte) jeg har bedt om at få det slettet, fik at vide at det ikke kan lade sig gøre, og insisterer – bla fordi SB selv har skrevet til mig at selvfølgelig skal det slettes. Fik igen at vide at det ikke var en mulighed, insisterede igen og mit (ganske rimelige synes jeg) krav om at få det slettet er nu sendt videre til en overordnet. Afventer svar. Min SB kender ikke lovgivningen og sammenhængen i samme, det har hun selv skrevet til mig, jeg har klaget og bedt om at få en ny SB. Afventer svar. Langsommeligheden og sjuskeriet i min sag har jeg klaget over. Afventer svar. Har på SB’s forlangende søgt om støtte til handicapbil (kan ikke tilkendes når jeg er på KH) – der er ni ugers ventetid på første møde! Har fået dato for dette møde. Har søgt hjælp til tandbehandling, har modtaget partshøring og svaret. Der var forkerte priser på partshøringen, blev ringet op af en medarbejder der mente at jeg skulle vise min tandlæge deres tandlægekonsulents overslag over prisen. En ”smart” måde at presse prisen hos tandlægen? Jeg nægtede og fik at vide at så var jeg selv ude om at man ville træffe beslutning på tandlægekonsulentens udspil (der bla indeholdt en oplysning om prisaftale! Som min tandlæge ikke kender noget til). Afventer svar. Har søgt hjælp til dækning af de resterende tandlægeudgifter efter det almindelige tilskud (§82 og 82a). Afventer svar. Har søgt og fået bevilget rollator samt støttestol til køkken – efter tre md ventetid, hvor man havde ”glemt” mig. Har søgt og er visiteret til handicapkørsel til fritidsformål/fornøjelse – det gik meget hurtigt og var effektiv sagsbehandling for alvor. Desværre har jeg ikke råd til denne form for transport – koster 455kr om året og hver tur koster 25 kr + 2,25kr pr km. Max 100 kr. (der er feks 21 km til svømmehallen i Faaborg, der har varmtvandsbassin – men jeg har ikke råd til transport og de 50kr det koster at komme ind i svømmehallen) Jeg blev fra starten tildelt §34 – ekstra boligstøtte. Men kun fordi jeg vidste det fandtes og insisterede på at skrive det på ansøgningen om enkeltydelse – tilbage i juni 2014. Denne støtte er så beregnet forkert, idet man ikke har taget alle tvungne huslejeudgifter med. Dette har jeg nu påpeget, og erkender at jeg ikke var klar over hvilke tal der lå til grund for beregningen og derfor har jeg ikke fået oplyst at både min vandregning og min elregning har vist sig at være mindre end først antaget. En klar fejl fra min side. Men har først nu – da jeg bad om det specifikt – fået kopi af hele beregningen og dermed oplysning om hvilke tal der ligger til grund herfor. Og har straks reageret – både på egne forkerte oplysninger og på fejlen i beregningen. Afventer svar. Imens jeg venter og venter og venter – lever jeg som ”samfundsnasser, udstødt af fællesskabet, en skide kontanthjælpsmodtager” og læser dagligt i nyhederne, at jeg får alt for meget udbetalt og iøvrigt er en doven skid, der ikke gider at lave noget som helst og bare vil nasse på samfundet til evig tid. At det at være på offentlig forsørgelse simpelthen er en livsstil jeg selv har valgt! Jeg venter stadig... øv Gana Kære Folketingspolitikere. Det var et lille indlæg om tid, om hvordan mange af borgerne har det, især med tiden. Alle folketingspolitikere har mulighed for selv at fremsætte et privat lovforslag. Godt nok arbejdskrævende og usædvanligt. Men hvis I sprang de ca 16.000 §20 spørgsmål over var der muligvis en mulighed for at finde tiden. Tiden, som vi alle higer efter. Tiden som kan føles lang, som et ondt år. Den gode tid vil man stjæle fra os. Det skal de ikke få lov til. Derfor er Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune, formand for den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening meldt til Tilsynet, som igen udsender forkerte afgørelser. Derfor er der klaget til Folketingets Ombudsmand. Den sidste retssikkerhed vil vi have i fred. Hilsen Peter 99.173 har fulgt denne tråd Sidst redigeret af phhmw; 10-05-2015 kl. 17:28.