Se enkelt indlæg
Gammel 26-01-2017, 10:27   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.746
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Evaluering af ressource*forløb forsinket i flere år

http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=87547#.WImxloWdg4Y

I 2013 blev ressourceforløb indført som et nyt afklaringsforløb for udsatte borgere. Men fire år senere har Beskæftigelsesministeriet endnu ikke givet Folketinget de ønskede data, så forløbene kan evalueres.

Det får nu kritik fra Statsrevisorerne, som kalder det 'utilfredsstillende'. Statsrevisorerne fremhæver blandt andet, at Beskæftigelsesministeriet endnu ikke bruger social- og sundhedsdata til løbende at følge op på forløbene. Ministeriet har ifølge Statsrevisorerne heller ikke sat gang i det tværministerielle samarbejde om data. Ifølge bemærkningerne til loven var ministeriet forpligtet til det.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har nu to måneder til at svare på kritikken. I november 2016 var over 18.000 borgere i et ressourceforløb. Beskæftigelsesministeriet forventer, at cirka en pct. af de borgere, der har været i ressourceforløb, vil komme i ordinær beskæftigelse inden for reformens første år. Tallet ventes at ville stige til to pct., når reformen er fuldt indfaset i 2032.

Ritzau

Hilsen Peter

ps Da det er en pressemeddelelse fra Ritzau kan jeg tillade mig at kopierer hele meddelelsen
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat