TRYLLEDYR SKREV:
Citat:
|
Det er mærkeligt, så mange "kloge" familiemedlemmer, der findes. Dem der alttid kritiserer og fortæller, at alt hvad man gør og siger er forkert. Jo tak, jeg kender dem, men hvor fanden er de henne med deres klogskab, når lokummet brænder? (undskyld sproget )
|
Citat:
JULIANE
Jeg tror 100 procent på, at de sidder ,og vrider deres hænder i deres manglende medmenneskelige afmagtfølelser forstået på den måde at de sidder og passer og plejer deres berøringsangst,( for på den måde at fastholde sig selv I at de aldrig selv kommer i den situation, thi den tanke tør de næsten ikke tænke!!!! til ende, idet de jo godt selv ved at det ikke er nogen god/rar situation at være i. Det sker kun for naboen!!!
HEJDIEN SKREV
Men tror også at jeg er så meget heldigere end mange andre mit er også et skjult handicap og mange af mine symptomer ligner til forveksling fibromylagi, men jeg har den fordel at jeg har borrelia .. og når jeg ser hvordan omgivelserne behandler dem med fib, og mistænkliggøre dem og kalder det ondt i livet og meget andet, ja så er jeg sq glad for at jeg har en betegenelse som folk kender til og har hørt om før på min sygdom det er helt sikkert..
|
JULIANE
Jeg forstår til fulde at du er glad for at have en sygdom ,som folk kender til som "rigtig sygdom" og anerkender/respekterer uden mislyde.!!Det er vist det de fleste af os ville ønske.!! Personligt har jeg prøvet "både og" idet jeg har en psykisk arbejdsskade og ved hvor svært det er for medmennesker at forholde sig til ,samt acceptere , endvidere har jeg haft en kræftsygdom med alt hvad der til følger, og her oplevede jeg straks, forståelse og medmenneskelighed, til tider på grænsen af det overdrevene.!!!
Nu var der pludselig ingen grænser for opbakning og støtte og forståelse !! fra alle sider og kanter. I hvert fald så længe det var i nyhedens interesse!! (Jeg siger ikke, at det er sådan for alle , men det var sådan jeg oplevede det, bare lige for at der ikke skal være nogen misforståelser eller følelse af nedgøren af nogle, jeg respekterer hver enkeltes sygdom)
Det var 2 så vidt forskellige verdener at færdes i, og jeg er da slet ikke i tvivl om hvad jeg ville vælge, hvis ,(jeg selv kunne vælge, ) ja så valgte jeg en "anerkendt lidelse". en lidelse der til med kunne ses! vel vidende at det også giver en pokkers masse problemer i gennem systemet,/og i selve livet , men det kan stadig "måles og vejes", det kan psyken ikke eller fibromyalagi ovs ikke på samme måde.- desværre!!!
JULIANE
Til alle øvrige indlæg, i denne tråd kan jeg kun tilslutte mig det I har skrevet. Det er sørgeligt men ikke desto mindre sandt ,at det ofte forholder sig sådan, at det er hos de nærmeste man møder så megen manglende empati .Jeg er taknemmelig for, at jeg ligesom jer, også er kommet dertil og erkender hvad der er bedst for mig og min livskvalitet.Jeg har også måttet "cutte" mange forbindelser, om jeg savner disse, er svaret et entydigt
NEJ Om det er en luksus (det kan jo altid diskuteres) at være ligeglad med hvad andre synes og mener om en, samt at tillade sig at være tro mod sig selv, det tror jeg såmænd ikke det er, tværtimod er det vel at være kommet et skridt videre i livet .Vi kommer jo i mange kriser gennem livet og nogle af os er tillige så heldige at komme mere styrket ud af det, og lærer at "mærke" hvad det er der er godt for os, og have "kraften" til at sige fra.Det er ikke på nogen som helst måde en nem proces,at "rense ud", men til tider nødvendig.
Knus medsendes til alle i denne tråd
Kærligst
Juliane