Jeg har endnu ikke hørt fra kommunen med hensyn til en dato for mødet i Rehabiliteringsteamet.
Der er nu gået en uge, siden jeg bad om aktindsigt i min sag hos kommunen.
Jeg forventer at høre fra dem indenfor en uge, som de skal overholde.
Desværre er det sådan, at jeg forventes at svare med det samme og kommunen svarer, når de har lyst - sådan virker det!
Min læge sagde, at han gerne i første omgang vil have kommunen til at tage stilling til LÆ265, før han laver en LÆ165. Hvad mener han mon?
Jeg kan ikke få en bisidder med til mødet i Rehabiliteringsteamet, vi kender ikke nogen.
Jeg er blevet rådet af min fagforening til at lave en oversigt i skemaform over min tilværelse i 2014, hvor det fremgår, hvornår jeg er syg og hvad jeg modtager af medicin. Det fremgår også, hvor mange dage, jeg ville kunne arbejde, hvilket er 0 dage.
Desværre har jeg mødt endnu en stor udfordring.
Jeg har forsikret mig imod uarbejdsdygtighed hos Nordea Liv & Pension og der har jeg ligeledes været igennem 9 måneders proces med diverse erklæringer og langvarig sagsbehandling.
Det er nok ikke det rette forum at bringe dette op, men det havde jeg lige brug for at få ud.
Jeg fik igår et brev af dem om, at de ikke anerkender min immundefekt og mange infektioner og at de vil sende mig videre til en psykiater. Det gjorde mig meget ked af det, idet min sygdom er fysisk og at der i kølvandet på min fysiske sygdom er kommet stress, angst og depression til.
De vil således ikke give mig en krone, fordi jeg går allerede til psykolog, som de har bedt mig gøre og hun er ligesom mine læger enig med mig i, at det ikke er min primære sygdom. Det er kommet til og selvfølgelig er det svært at leve med en sygdom, der invaliderer én så meget, som min sygdom gør.
Hvorfor vil de mon sende mig videre til en psykiater, kan denne fjerne min sygdom (næppe!)?
Nordeas lægekonsulent mener, at jeg er rask efter 2 dages antibiotika og vil kunne arbejde derefter.
Nu er det sådan, at jeg får antibiotika forebyggende hver dag. Alligevel får jeg infektioner, som er svære at slå ned. Ofte må der flere slags antibiotika til nogle gange sideløbende og det er hårdt.
Desuden skal jeg ifølge mine læger og specialister holde mig fra større forsamlinger, fordi jeg nemt bliver syg. Det giver åbenbart ingen mening for lægekonsulenten, som har en helt anden opfattelse og ved mere end min praktiserende læge og to professorer på Rigshospitalet
.
Jeg er så ked af det, fordi vi kan snart ikke klare det mere herhjemme.
Vores økonomiske situation er helt uholdbar og vi står til at miste vores hjem, hvis jeg ikke i 2014 får noget at leve af.
Beklager meget det lange indlæg, men jeg er så brugt og træt af det hele.
Bare der snart ville komme fremskridt om ikke andet så i førtidspensionssagen.
Vh Louise