[Ekko]

Kære K10 brugere nu har jeg brug for råd og vejledning igen. Sagen er den, at jeg skal til møde med jobcentret enten i slutningen af januar eller starten af februar (det afhænger lidt af en omfattende tandbehandling). Til den tid vil jeg have modtaget sygedagpenge i 18 uger (ud af 22) og jeg er meget bekymret for, hvad jeg skal gøre nu.
Det er desværre ikke realistisk, at jeg er helt eller delvist arbejdsdygtig d. 4. marts, hvor mine sygedagpenge er opbrugt. Og jeg tvivler også på, at min a-kasse med min sygehistorie vil udbetale arbejdsløshedsdagpenge til mig igen, da jeg ikke kan stille mig til rådighed for job 30-37 timer ugentligt.
Som jeg ser det har jeg følgende muligheder:

1. Jeg ansøger om at få mine sygedagpenge forlænget, det vil blive svært har jobcentret advaret mig om. Jeg er i en situation hvor hverken egen læge eller psykiatrien kan sige noget om, hvornår og om jeg overhovedet bliver rask igen.
2. Jeg søger om at komme i jobafklaringsforløb. Det giver god mening for mig. Jeg har aldrig haft job, været psykisk syg i 18 år og min arbejdsevne er aldrig blevet vurderet. Derudover har jeg psykiske, sociale og sundhedsmæssige omstændigheder, der gør, at jeg har brug for mere støtte i forbindelse med at blive arbejdsdygtig. Altså jeg har mere omfattende problemer end arbejdsløshed. Så jeg tænker egentlig selv, at jeg skulle være berettiget til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Dog er jeg nervøs af to grunde. Den ene er, at jeg har hørt, at det er meget svært at få bevilget. Den anden er om det at få sådant et bevilget er ensbetydende med arbejdsprøvninger allerede fra marts-april, for det føler jeg mig slet ikke klar til. Psykiatrien har også lige anbefalet mig et behandlingstilbud to gange om ugen gennem et år, så hvordan jeg skal kunne arbejde ved siden af lige med det første ved jeg ikke helt.
3. Den sidste mulighed er kontanthjælp. Den løsning skræmmer mig rigtigt meget, på grund af ja alle rædselshistorierne, men også udsigten til at blive parkeret der i årevis og kastet rundt i alt muligt aktivering uden hensyn til mine diagnoser.

Jobcentret har endnu ikke talt om aktivering, de har ikke truet mig med raskmelding mod min vilje eller kontanthjælp endnu, men det lå i luften til det første møde, at de har en forhåbning om, at jeg raskmelder mig efter 22 uger og stiller mig til rådighed for job 25-30 timer om ugen minimum.
Jeg har ikke turde nævne mine ønsker om jobafklaring, da jeg ikke allerede i november ville sende et signal om, at det er min forventning at være langtidssygemeldt.
Nu er jeg ved at løbe tør for sygedagpenge og kunne godt tænke mig nogle råd til, hvordan jeg får bragt det med mine fremtidsudsigter op. Det er så småt begyndt at være en stressfaktor, at jeg ikke ved, hvad jeg skal leve af fra d. 30. marts og hvordan.