|
Hejsa,
Jeg vil give Leduce ret i at hvis ikke man føler man har brug for antidepressiv medicin eller andet medicin, skal man naturligvis gøre hvad man kan for ikke at tage det. Dog er man også nødt til at medvirke til at blive afklaret i kommunen og hvis de via lægerne får at vide at den og den medicin muligvis kan forbedre ens tilstand, så er det vel også værd at prøve. Har det en negativ virkning, vil man jo kunne mærke det omg. og så må man ud af det.
Jeg har også altid været glad for min antidepressiv medicin, den tager toppen af angsten og er jeg ude hvor jeg ikke kan "bunde" en dag, "trøster" jeg mig med at jeg tager medicin. Jeg prøvede på et tidspunkt, at trappe ud fordi jeg følte at jeg havde fået det bedre, men det skulle jeg aldrig have gjort, så jeg holder mig til mit og skal jo så snart prøve et andet middel, det har jeg det fint med.
Anne-Mette jeg syntes jo ikke, at det er helt nemt at få antidepressiv medicin. Jeg kunne end ikke få det da jeg var en akut dag på psykiatrisk skade stue, der måtte jeg gå til min egen læge og få en tid efter 4 dage hvorefter vi så kunne starte op. Anti-depressiv skal min. have 10 dage for at vise evt. virkning, så det resulterede for mig i en indlæggelse, da jeg måtte smide håndklædet i ringen, jeg kom alt for sent igang. Jeg kunne selvfølgelig får nogle oxolat piller, eller hvad de hedder, der umiddelbart skulle give knok out til angsten, men de hjalp heller ikke følte jeg.
Til Råvild, kan jeg kun sige, prøv at følge kommunens anvisninger og få dem til at passe så meget med hvad din læge og evt. psykiater anbefaler for dig. Hvis det ikke ændre din tilstand, eller endnu værre forværre den, så må du ud af dem igen. Dog vil du stå meget bedre i din sag videre frem, ved at samarbejde med kommunen så godt som du nu kan, men det skal selvfølgelig være med dig som front spiller.
Held og lykke.
Kh. EE
|