Se enkelt indlæg
Gammel 26-01-2013, 16:42   #23
L.S.
Lever på K10
 
L.S.s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 17
L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10
Årelang, ubehandlet stress og deraf afledt depression gav mig symptomerne.

Kan tilslutte mig meget i Sutsko's indlæg - dog kan heftig motion (især lige efter psykisk sammenbrud) faktisk forværre stresstilstanden i kroppen, da Adrenalin og dermed Cortisolindholdet i blodet stiger betragteligt.

Samtidig er dét, at kunne falde i søvn grundet fysisk udmattelse, dog langt at foretrække fremfor langtidsbrug af sovemedicin, så lige her er det super individuelt.

Gåture er indiskutabelt rigtig godt - venepumperne holdes i gang, og man får bedre jordforbindelse.

Afspænding er helt utroligt respektfuldt, nænsomt - og forbavsende effektivt.

En afspændingsbehandling foregår fuldt påklædt på en bred briks eller stor hynde på gulvet, og er 'opklodsning' af kroppen med benene oppe på en kuglesæk, og støtte til arme ben og nakke, så man ligger utrolig behageligt og modtager små, blide impulser fra behandleren, på ben, arme, ryg og ansigt.

De første par måneder jeg gik til behandlinger, blev jeg knusende træt, og gik direkte hjem og sov som et barn - bedre end jeg havde gjort i årevis!!
Det gav mig derefter overskuddet til at kunne kæmpe videre med systemet, og få de andre ting der var nødvendige, for at komme videre og få et liv igen.

Der bliver af og til bevilget tilskud til behandlingerne via en enkeltydelses-ansøgning, især hvis både ens læge og psykolog/psykiater vil anbefale det på skrift til dig.

Find en afspændingspædagog - eller Psykomotorisk Terapeut, som det hedder nu - her: http://www.dap.dk/

Hensigtsmæssig kost er enormt vigtigt.

Drop meget sukkerholdig føde, kaffe og sodavand/energidrikke, hvis du skulle have den slags lyster.
Det fylder simpelthen benzin direkte på dit stressbål.

Diverse kosttilskud kan hjælpe med at afbalancere dit nervesystem - især Magnesium i store doser har jeg selv haft god effekt af - og de gode fiskeolier som EyeQ eller Krill, er gunstige for hukommelse og koncentrationsevnen, som jo er påvirket kraftigt ved stress og PTSD.

Ligeledes er et langt højere indtag af Dvitamin end hidtil anerkendt, gunstige i fht depression.

Hvis du gerne vil undgå kemisk antidepressiv medicin - det er hvad man respektfuldt kalder det herinde - så findes der noget der hedder L-Tryptophan.
Det fås på recept, men uden Sygesikringstilskud, og har en rigtig god effekt på din Serotonin-balance - Serotonin er et af hjernens lykke-kemikalier.

Få taget en blodprøve ved din læge, som viser dine niveauer af de forskellige ting.
så kan vi skrive videre om dette i en tråd kun om den slags, hvis du har lyst.


Og det er ganske korrekt, at det sociale aldrig må slippes helt.
Hvis man isolerer sig og slukker for alle de kendte støjkilder højner man desværre sin sensitivitet - jeg taler af erfaring.

Så tilpas tilpas tilpas. Gå ud - og gå hjem igen, gå ud - og gå hjem igen.

Pauserne er helt ok, og vigtigere end man overhovedet kan forestille sig.

Du er ikke alene

Sidst redigeret af L.S.; 26-01-2013 kl. 16:44.
L.S. er ikke logget ind   Besvar med citat